127 / 234
124
Ministrene Enighed om, at det var ønskeligt, at Tronskiftet kunde
foregaa samme Dags Eftermiddag paa traditionel Vis fra Altanen
paa Christian den Syvendes Palæ paa Amalienborg, omend vi nærede
nogen Betænkelighed med Hensyn til, hvorvidt det kunde blive
almindelig bekendt i Byen, at Højtideligheden vilde finde Sted. Der
skulde jo helst være en talrig Forsamling af Folk paa Amalienborg
Plads, naar Udraabelsen af Christian den Tiende til Konge fandt Sted.
For Anders Nielsens og mit Vedkommende svandt Betænkeligheden
dog straks, da vi paa det korte Stykke Vej fra Amalienborg op gen
nem Frederiksgade blev standset af adskillige, os ubekendte, Per
soner, der maa have kendt os, og som spurgte, hvornaar Højtide
ligheden skulde foregaa. Vi var klare over, at der var Folk nok,
som gerne vilde bringe denne Nyhed videre.
Som aftalt ved Forhandlingerne med Kronprinsen om Morgenen
afholdtes Statsraad i Kronprinsens Palæ paa Amalienborg Klokken
11 Fmd. Statsraadet begyndte med, at Konseilspræsidenten, under
Henvisning til, at Ministeriet var udnævnt af Kong Frederik den
Ottende, stillede sin og de øvrige Ministres Porteføljer som Ministre
til Raadighed. Kronprinsen svarede, at han var klar over, at han
stod frit med Hensyn til Valget af Ministerium, men at han ogsaa
vidste, at hans Fader havde mødt Ministeriet med megen Tillid, og
at der for Konseilspræsidentens Vedkommende gennem mange Aar,
ogsaa før Ministeriets Dannelse, havde været et personligt Venskabs
forhold. Det var derfor hans Ønske, at Ministeriet vilde fortsætte,
og at Tillidsforholdet mellem hans Fader og Ministeriet maatte blive
overført paa ham og fortsat blive bevaret. Konseilspræsidenten tak
kede og gav paa samtlige Ministres Vegne Tilsagn om, at vi vilde
fortsætte.
Blandt de Sager, der forelaa til Afgørelse i Statsraadet, er der
særlig Grund til at nævne Kronprinsens Udtalelse i Anledning af
det af Kultusminister Jacob Appel forelagte Forslag til Affattelse
af Kirkebønner for Kongehusets Medlemmer. Da Appel havde læst
Forslaget, hvori Kronprins Frederik og Prins Knud selvfølgelig var
nævnt, sagde Kronprins Christian: »Er det nødvendigt, at de nævnes,
de er jo endnu saa unge.« Det gjorde dybt Indtryk paa mig og sik
kert paa alle Ministeriets Medlemmer at høre denne Udtalelse, saa-
vel selve Maaden, den blev sagt paa, som det, at Taarerne trillede
ned ad hans Kinder, da han sagde det. Appel gjorde opmærksom
paa, at Prinserne Frederik og Knud nu ikke blot var Kronprins