129 / 234
126
parrets Børn og til hele det kongelige Hus. Vi vide os i fuld Over
ensstemmelse med vort Folk, naar vi udtale vor Deltagelse i deres
store Sorg, og naar vi bede den Almægtige om at staa dem bi og
mildne Smerten for dem. Og ganske særlig vende vore Tanker sig
til Kongens ældste Søn, som nu skal overtage hans Gerning. Vi
ønske alle af fuldt Hjerte, at hans Regeringstid maa blive til Vel
signelse og sand Fremgang for Fædrelandet.«
(Tingets Medlemmer paahørte staaende Formandens Udtalelse);
og Formanden i Landstinget, Goos:
»Det Sorgens Budskab er kommet til det danske Folk, at Hans
Majestæt Kong Frederik den Ottende i Gaar er afgaaet ved Døden
paa Hjemrejsen fra det Land, hvor han havde søgt, og som alle
haabede fundet, Genvindelse af Kraft efter den Sygdom, som havde
ramt ham.
Ikkun noget over seks Aar varede Kong Frederiks Regeringstid.
Dog var hans Regeringstid lang nok til, at hans Undersaatter i hele
den danske Stat lærte at skatte hans dybe Kærlighed til Fædrelandet,
hans Pligttroskab mod sit Kongekald, hans Vennesælhed mod høje
og lave. Vort Fædreland har i Kong Frederiks Regeringstid ikke
været uden Rystelser, men sikkert dog, tør vi tro, i Fremgang og
Vækst. Eet vide vi alle, at Tegn, der vidnede herom, voldte Kongen
den største Glæde og fyldte ham med Taknemmelighed mod den
Gud, der leder Folkenes Skæbne. Ved Lejlighed gav han disse
Følelser Udtryk i Ord, som længe vil mindes.
Vi ville bevare vor afdøde Konges Minde i ærbødig Taknemme
lighed. Vi udtale Ønsket om, at Gud vil styrke Enkedronningen og
det kongelige Hus i den Prøvelse, der nu er beskikket dem. Vi
udtale Haabet om, at Gud fremdeles i sin Naade vil skærme vort
Fædreland under hans Søn og Efterfølger. Fred være over Kongens
Minde.«
(Tingets Medlemmer paahørte staaende Formandens Udtalelse).
Lidt før Klokken 3 indfandt Kong Christian den Tiende, Dronning
Alexandrine, Kronprins Frederik, Prins Knud, Kabinetssekretær
Krieger, Statsraadssekretær Koefoed og Ministeriets Medlemmer sig
i Riddersalen i Christian den Syvendes Palæ paa Amalienborg. Kl.
tre traadte Konseilspræsident Klaus Berntsen frem paa Altanen ud
mod Slotspladsen, hvor der nu var samlet mange tusind Mennesker,
saa de fyldte Pladsen fra Palæet helt over til Frederik den Femtes
Rytterstatue. Konseilspræsidenten raabte tre Gange, fra Midten af