Previous Page  129 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 234 Next Page
Page Background

126

parrets Børn og til hele det kongelige Hus. Vi vide os i fuld Over­

ensstemmelse med vort Folk, naar vi udtale vor Deltagelse i deres

store Sorg, og naar vi bede den Almægtige om at staa dem bi og

mildne Smerten for dem. Og ganske særlig vende vore Tanker sig

til Kongens ældste Søn, som nu skal overtage hans Gerning. Vi

ønske alle af fuldt Hjerte, at hans Regeringstid maa blive til Vel­

signelse og sand Fremgang for Fædrelandet.«

(Tingets Medlemmer paahørte staaende Formandens Udtalelse);

og Formanden i Landstinget, Goos:

»Det Sorgens Budskab er kommet til det danske Folk, at Hans

Majestæt Kong Frederik den Ottende i Gaar er afgaaet ved Døden

paa Hjemrejsen fra det Land, hvor han havde søgt, og som alle

haabede fundet, Genvindelse af Kraft efter den Sygdom, som havde

ramt ham.

Ikkun noget over seks Aar varede Kong Frederiks Regeringstid.

Dog var hans Regeringstid lang nok til, at hans Undersaatter i hele

den danske Stat lærte at skatte hans dybe Kærlighed til Fædrelandet,

hans Pligttroskab mod sit Kongekald, hans Vennesælhed mod høje

og lave. Vort Fædreland har i Kong Frederiks Regeringstid ikke

været uden Rystelser, men sikkert dog, tør vi tro, i Fremgang og

Vækst. Eet vide vi alle, at Tegn, der vidnede herom, voldte Kongen

den største Glæde og fyldte ham med Taknemmelighed mod den

Gud, der leder Folkenes Skæbne. Ved Lejlighed gav han disse

Følelser Udtryk i Ord, som længe vil mindes.

Vi ville bevare vor afdøde Konges Minde i ærbødig Taknemme­

lighed. Vi udtale Ønsket om, at Gud vil styrke Enkedronningen og

det kongelige Hus i den Prøvelse, der nu er beskikket dem. Vi

udtale Haabet om, at Gud fremdeles i sin Naade vil skærme vort

Fædreland under hans Søn og Efterfølger. Fred være over Kongens

Minde.«

(Tingets Medlemmer paahørte staaende Formandens Udtalelse).

Lidt før Klokken 3 indfandt Kong Christian den Tiende, Dronning

Alexandrine, Kronprins Frederik, Prins Knud, Kabinetssekretær

Krieger, Statsraadssekretær Koefoed og Ministeriets Medlemmer sig

i Riddersalen i Christian den Syvendes Palæ paa Amalienborg. Kl.

tre traadte Konseilspræsident Klaus Berntsen frem paa Altanen ud

mod Slotspladsen, hvor der nu var samlet mange tusind Mennesker,

saa de fyldte Pladsen fra Palæet helt over til Frederik den Femtes

Rytterstatue. Konseilspræsidenten raabte tre Gange, fra Midten af