130 / 234
127
Altanen og fra hvert af dens to Hjørner: »Kong Frederik den
Ottende er død. Kong Christian den Tiende leve.« Fra Menneske
mængden paa Pladsen lød der et kraftigt nifoldigt Hurra. Kong
Christian holdt derefter, dybt bevæget, men med kraftig, klar og
tydelig Røst, følgende Tale:
»Et tungt Budskab har ramt alle Danske. Kongen, min højtelskede
Fader, som selv ventede at komme sund og rask tilbage, er pludse
lig død. En dyb Sorg har ramt min højtelskede Moder og alle os
hans Nærmeste ligesom enhver Dansk. Et tungt Ansvar er nu lagt
paa mine Skuldre, men jeg haaber, at den samme Tillid, der blev
vist min Fader, ogsaa vil blive vist mig. Danmarks Lykke, Frihed og
Selvstændighed skal være mit Maal, og alle danske Mænd, der vil
det samme, give hinanden Haanden derpaa. Gudskærme og vel
signe vort gamle Fædreland. Danmark leve.«
Fra Forsamlingen paa Slotspladsen besvaredes Kongens Tale med
stærke Hurraraab, og et »Kongen leve«, hvorefter man sang »Der
er et yndigt Land«. Kongen, der var gaaet inden for Altandøren,
kom nu sammen med Dronningen og deres to Sønner imellem sig
ud paa Altanen og paany lød kraftige Hurraraab for Kongefamilien,
og derefter Kongesangen: »Kong Christian stod ved højen Mast«,
sunget af kraftige Stemmer. Min Kone, der var med i Folkehavet
paa Slotspladsen, tilmed langt ude, i Nærheden af Rytterstatuen,
sagde bagefter, at det var let at høre hvert Ord af Kongens Tale,
og at hun var sikker paa, at alle hørte det. Hun tilføjede, at for
hende var det mest betagende det Øjeblik, da Kongen og Dronnin
gen kom frem paa Altanen med de to Sønner imellem sig.
Ministeriet ansaa det for rigtigt, at Kongens Talefra Altanen paa
Amalienborg Slotsplads blev optaget i »Statstidende«. Kabinets
sekretær Krieger havde lovet at besørge dette ordnet, men hen paa
Eftermiddagen kom han op til mig i mit Hjem i Frederiksgade, —
»Statstidende« hørte den Gang under Indenrigsministeriet — og
sagde: »Det viser sig, at Kongen har talt uden Manuskript, saa jeg
har efter Hukommelsen søgt at gengive den saa godt, jeg kan, men
vil gerne, at vi gennemgaar mine Notater, da De jo hørte Talen
lige saavel som jeg.« Jeg er ret sikker paa, at Kongens Tale, som
den ovenfor er gengivet, og som den findes i »Statstidende« for
16. Maj, er en ordret Gengivelse. Det er første og eneste Gang, jeg
som Indenrigsminister havde Lejlighed til at yde Bidrag til »Stats
tidende«.