128 / 234
125
parrets Sønner, men Landets Kronprins og Prins Knud, og derfor
bøjede den vordende Konge sig, det var let at se, at det var med
en vis Resignation.
Der var som sædvanlig ansat Møde i Folketinget til den 15. KL 1,
og i Landstinget til Klokken halvto. Ministeriets Medlemmer vilde
være til Stede ved disse Møder, uanset at der selvfølgelig ikke skulde
foretages andet, end at Formændene vilde give Meddelelse om Kong
Frederiks Død, og Ansættelse af et nyt Møde for begge Tings Med
lemmer i Folketingssalen til samme Dag Klokken fire, hvor der
skulde gives Meddelelse om Tronskiftet. Mødet i Folketinget be
gyndte dog først Klokken halvto af Hensyn til, at Landstingets Møde
var sat til dette Tidspunkt. I Folketinget udtalte Formanden, I. C.
Christensen:
»Kong Frederik den Ottende er død. Som et Lyn er Budskabet om
Kongens Sygdom kommet over os. Vi haabede, at han var kommen
over sin haarde Sygdom, og at han nu kom hjem med friske Kræf
ter, men Døden har gjort en brat Ende paa vort Haab.
Kong Frederik den Ottende har kun regeret i faa Aar, og i flere
Henseender have disse været vanskelige. Stærke politiske Brydnin
ger og Partikampe prægede Tiden. Kong Frederik vilde imidlertid
ikke være Konge for et Parti, men for det hele Folk, og denne
Vilje udtrykte han baade i Ord og Gerning. Alle Partier her i Salen
kunne vidne herom. Vi have alle set, hvorledes det var en Glæde
for Kongen at samle alle Partier om sig og færdes mellem dem,
fordi de alle hørte til det Folk, som han elskede, og som det var
hans Livs Stolthed at staa i Spidsen for. Der er mange blandt os,
som var med hin skønne Sommerdag paa Fredensborg, da Konge
parret havde samlet den danske Rigsdag og det islandske Alting hos
sig. Kongen sagde da gentagne Gange, at denne Dag var den skøn
neste i hans Liv, fordi han stod midt iblandt sine Folk, og vi følte,
at disse Ord kom fra hans Hjerte. Han elskede de to Folk, hvis
Konge han var, og det var hans Hjertes Trang at medvirke til, at
Samlingens Aand maatte faa Magt hos dem begge. Vi have alle
mærket Kong Frederiks dybe Kærlighed til vort Folk, og derefter
ville vi ogsaa som Folkets Repræsentanter ønske, at hans Navn
maa bevares i kært Minde, baade hos denne Slægt og hos den, der
følger efter. .
Men fra den Afdøde vender vore Tanker sig i denne Stund til
hans Nærmeste, til Hendes Majestæt Enkedronningen, til Konge