HøretOgOplevet

131

reformpartiet igennem nogle Aar indbragte Forslag til en For

andring af § 25 i Grundloven kunde jo let gennemføres i Folke

tinget, men blev ikke gennemført i Landstinget, hvor Højre havde

stort Flertal. Efter Systemskiftet i 1901 var der ikke større Grund

til at fremsætte Forslag til en Ændring af Grundlovens § 25, der

imod foreslog Venstreregeringen at foretage ikke alene den an

førte Ændring i Grundloven af 1866, men ogsaa enkelte andre

Grundlovsændringer. Den vigtigste var Nedsættelse af Valgrets

alderen til 25 Aar, den gældende Valgretsalder for Valg til Kom-

munalraad, og Ændringen om, at Kvinder skulde have lige Valgret

med Mænd. De paagældende Grundlovsændringer var Udtryk for

I. C. Christensens saakaldte »To-Tempi«-Politik. I. C. Christensen

havde den Opfattelse, at man først skulde ændre Reglerne for Val

gene til Folketinget for derigennem, som han sagde, at skabe et

stærkt Folketing Dette vilde efter hans Mening have bedre Betin

gelse for at gennemføre en Ændring af Valgmaaden til Landstinget.

Heller ikke disse Ændringer i Grundloven kunde gennemføres

i Landstinget, og Ministeriet Bemtsen, der som foran anført var

dannet i Sommeren 1910, var klar over, at det var det rigtigste at

fremsætte Forslag samtidig om en ændret Valgmaade til Lands

tinget. Det store og absolut vanskeligste Spørgsmaal var, hvordan

man skulde faa en anden Valgmaade til Landstinget, saa dette kom

til at hvile paa almindelig Valgret, men samtidig sikrede, at Lands

tinget ikke blev et rent »Ekko« af Folketinget. Der blev under For

handlingerne i Ministeriet nævnt flere Muligheder: saavel en højere

Valgretsalder ved Valg af Valgmænd til Landstingsvalgene som at

lade Erhvervsorganisationer m. v. vælge Valgmændene var fremme

under Forhandlingerne. Klaus Berntsen var i Virkeligheden mest

stemt for en højere Valgretsalder, men det var saavel Finansmini

ster Neergaard som Landbrugsminister Anders Nielsen og jeg ikke

enige med ham i. Det var Neergaard, der først udkastede Tanken

om at optage Junigrundlovens Bestemmelser om, naar en ny kom

munal Valglov var gennemført, da at lade Kommunalraadene vælge

Landstinget. Dette Forslag gik Klaus Berntsen ind paa, og det fik

de øvrige Ministres Billigelse, efter at Anders Nielsen og jeg straks

gav Neergaards Forslag Tilslutning. Vi var jo opdraget under det

i 1872 vedtagne venstrepolitiske Program, hvori det bl. a. hed, at

Junigrundloven var Folkets moralske Ret.

Det var i Virkeligheden Niels Neergaard, som i Ministeriet Klaus