135 / 234
132
Berntsen var den drivende Kraft, baade med Hensyn til Fremsæt
telse af et Grundlovsforslag, der ogsaa omfattede Landstingsvalg-
maaden, og om at Landstinget skulde vælges af de kommunale Raad.
Det var selvfølgelig ikke alene, fordi Neergaard historisk vidste
Besked med, at en Bestemmelse om, at naar en ny kommunal Lov
var givet, kunde ved almindelig Lov Retten til at vælge Landstings
medlemmer overgaa til de kommunale Raad, men ogsaa fordi han
rent principielt ansaa det for heldigt, at man sikrede sig, at Rigs
dagens ene Ting havde den fornødne kommunale Indsigt.
Paa det Tidspunkt, hvor Ministeriet Berntsen optog Spørgsmaalet
om en Forfatningsforandring, var vel Neergaard bedst kendt som
Forkæmper for en mere frihandelsvenlig Toldlov og for Social
reformer af mere vidtrækkende Betydning. Man behøver blot at
minde om Neergaards store Tale ved »Foreningen af jydske Landbo
foreningens Møde i Aarhus 1890. Han talte dér blandt andet for
Oprettelsen af en vederlagsfri Alderdoms- og Invalideforsørgelse
for ubemidlede, med faste Takster, hvortil Midlerne delvis — for
Statens Vedkommende — skulde tilvejebringes ved forøget Alkohol
beskatning og Indkomst- og Formueskat til Staten. En Ulykkesforsik
ring for Arbejdere ved Arbejdsgivernes Forsikringspligt, Statsstøtte
til existerende —■ og nyoprettede — frivillige Sygekasser, og Ar
bejdsløshedsforsikring, frivillig, med lovbestemt Bidrag fra Arbejds
giverne og fra Staten. Ogsaa Neergaards Udenlandsrejser i 1879
(til Tyskland) og 1881 (til Frankrig og England) havde jo væsentlig
til Formaal at give ham Lejlighed til at sætte sig ind i navnlig den
sociale Lovgivning i Udlandet. Han skriver i sine Erindringer, at
Hovedformaalet med Rejsen til Frankrig og England var:
1) at sætte sig ind i de to Landes almindelige Politik, i Øjeblik
kets Partiforhold og i Parlamenternes Virkemaade;
2) at fortsætte sine handels- og toldpolitiske Studier, især ved
Hjælp af det store Materiale, som dannede Grundlaget for
Handelstraktatforhandlingerne mellem Frankrig og forskellige
andre Lande, navnlig England, og
3) at undersøge Arbejdernes Selvhjælpsbestræbelser i de to Lande
— Produktions- og Forbrugsforeninger, Fagforeninger o. s.
v,
—
og Spirerne til en kommende Sociallovgivning.
Det er bekendt nok, at den Reformpolitik, de Moderate indførte
som Forberedelse til Forliget, i høj Grad var præget af Neergaards
Syslen med og Opfattelse af de sociale Forhold her i Landet.