203 / 234
200
undgaaet, hvis man havde valgt denne Fremgangsmaade i Stedet
for Afstemningerne i Zoner. Det betragtedes jo nemlig som givet,
at i første Zone vilde der blive stort Flertal for Genforeningen med
Danmark, medens det var højst tvivlsomt for anden Zones Ved
kommende. Det er meget sandsynligt, at Grænsen vilde være ble
vet trukket samme Sted — Skelbækken og Flensborg Fjord — som
Tilfældet blev, men megen Misfornøjelse vilde være undgaaet, saa-
fremt man havde ladet Kommissionen afstikke Grænsen paa Grund
lag af de foreliggende Oplysninger m. v.
Dette med Afstemningen i Zoner er for Resten det eneste Spørgs-
maal, hvor jeg véd mig i Uoverensstemmelse med H. P. Hanssen.
Vi havde baade før Genforeningen og efter denne et udmærket
Samarbejde. Da jeg umiddelbart efter de sidste Valg i Sommeren
1920, det Valg, hvor der første Gang blev valgt Repræsentanter til
den danske Rigsdag fra de sønderjydske Landsdele, var en Tur
dernede for at faa oprettet Arbejdsanvisningskontorer i Byerne,
havde jeg den Glæde den Dag, jeg var i Aabenraa, at træffe H. P.
Hanssen paa »Hejmdaks Kontor i Aabenraa. Man var lige bleven
færdig med Optællingen af Stemmerne til Rigsdagsvalgene, og
H. P. Hanssen var særdeles tilfreds med Udfaldet. Han spurgte
mig, hvad jeg skulde om Aftenen, og da jeg svarede, at jeg intet
som helst havde at udføre udover det, jeg havde besørget, sagde
han: »Saa skal De rigtignok følge med mig hjem i min private
Bopæl, saa giver min Kone nok en Kop Kaffe, og vi kan ryge en
Cigar.« Det blev en fornøjelig Samtale. Jeg spurgte blandt andet
H. P. Hanssen om, hvordan de Embedsmænd, der var sendt ned
til Sønderjylland som Post-, Telegraf- og Statsbanemænd, blev
modtaget af Befolkningen. Han sagde: »Det gaar ualmindelig godt,
Befolkningen opdagede jo straks, at man kunde tale med dem som
med andre Mennesker. Kun een Ting forstaar man ikke: at Togene
ikke afgaar præcis paa Klokkeslet fra Stationerne. Det var man
nemlig vant til i den tyske Tid.« Jeg mindedes og fortalte ham om
en Oplevelse, det var maaske i Aaret 1900, paa en Rejse gennem
noget af Tyskland (til Paris). Da vi kørte sydpaa fra Altona Bane-
gaard, saa jeg fra Kupévinduet, at der fra Pakvognen fløj den ene
Pakke efter den anden ud mellem Skinnerne ved Siden af, hvor
Toget kørte. Jeg tænkte ved mig selv: Det er sikkert et probat
Middel til at lære saavel Togpersonalet som Stationspersonalet at
rappe sig. Toget var aabenbart kørt paa Minuttet uden Hensyn til„