Previous Page  200 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 200 / 234 Next Page
Page Background

197

ikke at faa gennemført, som jeg og mange med mig havde ønsket,

at man lavede Valglister med samtlige kirkelige Vælgeres Navne,

paa samme Maade som Kommunevalglisterne, uden Hensyn til, om

de Paagældende bad om at komme paa Valglisten. Det sidste Spørgs-

maal paa det kirkelige Livs Omraade, som jeg fik Lejlighed til at

beskæftige mig med, inden jeg i September 1920 gik ud af Rigs­

dagen, angik kvindelige Præster. Det var nu ikke et Lovforslag om .

kvindelige Præster, det drejede sig om. Det sidste Ministerium

Zahle havde forelagt et Forslag til Lov, hvorefter Kvinder skulde

have lige Adgang med Mænd til samtlige Embeds- og Tjeneste­

mandsstillinger. Hidtil havde Kvinder jo kun haft Adgang til at

beklæde de Stillinger, hvorom der ved særlige Love var givet Be­

rettigelse. Nu vilde man altsaa give Kvinderne Ligestilling med

Mændene ogsaa paa alle andre Omraader, militære Tjenestestillin­

ger dog undtaget, hvilket udtrykkeligt var nævnt i Forslaget. Der

skete det mærkelige i Venstre, dengang vi efter Lovforslagets Fore­

læggelse holdt Møde, hvori forøvrigt flere andre Sager var til Be­

handling, at I. C. Christensen, der fungerede som Formand for

Partiet, sagde: »Ja, saa har vi jo faaet et Lovforslag om Kvinders

lige Adgang med Mænd til Embeder og Tjenestestillinger. Dette

Lovforslag kan vel gaa uden Omtale til anden Behandling.« Jeg

fandt Anledning til at gøre opmærksom paa, at der sikkert fra de

andre Partiers Side gennem en Ordfører vilde blive givet Udtryk

for det glædelige i, at Kvindernes Ligeberettigelse med Mænd blev

helt anerkendt, og at jeg fandt det rimeligt, at der ogsaa blev sagt

noget fra Venstres Side. Det viste sig, at i hvert Fald Flertallet

inden for Partiet var enige med mig i dette Synspunkt, og man bad

mig om at være Venstres Ordfører. Dette paatog jeg mig, men talte

selvfølgelig ikke det mindste om, at Kvinder altsaa ogsaa herefter

kunde blive Præster. Da Turen kom til det konservative Partis Ord­

fører: Professor J. Oskar Andersen, talte han næsten udelukkende

om, at efter dette Lovforslag kunde Kvinder altsaa ogsaa blive

Præster. Det var han og hans Parti imod, saa han maatte forlange,

at Forslaget blev Genstand for nærmere Overvejelse i et Udvalg.

Første Behandling endte altsaa med, at Lovforslaget blev henvist

til videre Behandling i et Udvalg. Dette Udvalg blev jeg Medlem

af, men det lykkedes selvfølgelig ikke at opnaa Enighed i Ud­

valget. Jeg prøvede at formulere en særlig Paragraf gaaende ud

paa, at saafremt et Menighedsraads Flertal ønskede en kvindelig