200 / 234
197
ikke at faa gennemført, som jeg og mange med mig havde ønsket,
at man lavede Valglister med samtlige kirkelige Vælgeres Navne,
paa samme Maade som Kommunevalglisterne, uden Hensyn til, om
de Paagældende bad om at komme paa Valglisten. Det sidste Spørgs-
maal paa det kirkelige Livs Omraade, som jeg fik Lejlighed til at
beskæftige mig med, inden jeg i September 1920 gik ud af Rigs
dagen, angik kvindelige Præster. Det var nu ikke et Lovforslag om .
kvindelige Præster, det drejede sig om. Det sidste Ministerium
Zahle havde forelagt et Forslag til Lov, hvorefter Kvinder skulde
have lige Adgang med Mænd til samtlige Embeds- og Tjeneste
mandsstillinger. Hidtil havde Kvinder jo kun haft Adgang til at
beklæde de Stillinger, hvorom der ved særlige Love var givet Be
rettigelse. Nu vilde man altsaa give Kvinderne Ligestilling med
Mændene ogsaa paa alle andre Omraader, militære Tjenestestillin
ger dog undtaget, hvilket udtrykkeligt var nævnt i Forslaget. Der
skete det mærkelige i Venstre, dengang vi efter Lovforslagets Fore
læggelse holdt Møde, hvori forøvrigt flere andre Sager var til Be
handling, at I. C. Christensen, der fungerede som Formand for
Partiet, sagde: »Ja, saa har vi jo faaet et Lovforslag om Kvinders
lige Adgang med Mænd til Embeder og Tjenestestillinger. Dette
Lovforslag kan vel gaa uden Omtale til anden Behandling.« Jeg
fandt Anledning til at gøre opmærksom paa, at der sikkert fra de
andre Partiers Side gennem en Ordfører vilde blive givet Udtryk
for det glædelige i, at Kvindernes Ligeberettigelse med Mænd blev
helt anerkendt, og at jeg fandt det rimeligt, at der ogsaa blev sagt
noget fra Venstres Side. Det viste sig, at i hvert Fald Flertallet
inden for Partiet var enige med mig i dette Synspunkt, og man bad
mig om at være Venstres Ordfører. Dette paatog jeg mig, men talte
selvfølgelig ikke det mindste om, at Kvinder altsaa ogsaa herefter
kunde blive Præster. Da Turen kom til det konservative Partis Ord
fører: Professor J. Oskar Andersen, talte han næsten udelukkende
om, at efter dette Lovforslag kunde Kvinder altsaa ogsaa blive
Præster. Det var han og hans Parti imod, saa han maatte forlange,
at Forslaget blev Genstand for nærmere Overvejelse i et Udvalg.
Første Behandling endte altsaa med, at Lovforslaget blev henvist
til videre Behandling i et Udvalg. Dette Udvalg blev jeg Medlem
af, men det lykkedes selvfølgelig ikke at opnaa Enighed i Ud
valget. Jeg prøvede at formulere en særlig Paragraf gaaende ud
paa, at saafremt et Menighedsraads Flertal ønskede en kvindelig