197 / 234
194
Renkultur, det maa gaa langsomt frem,
men fremad maa det gaa,
ellers visner Livet!
Var det ikke muligt, ja undskyld, De ved jo nok
meget bedre Udvej, end jeg; men jeg kan ikke tie alligevel, De
faar holde mig det til Gode — var det ikke muligt, at der kunde
formes et Forslag — en Ændring eller maaske blot en Fortolkning
af Paragraffen, jeg kender den kun efter en Avismeddelelse, der
sagde, at hvor en Menigheds Flertal — jeg ved ikke hvor stor
Brøken skal være — efter at Præsten havde redegjort for, hvorfor
han ikke ønskede at aflægge Præsteløftet, fritog ham derfor, og
hvor dernæst Biskoppen fandt, at han var skikket til at tjene i den
evangeliske Folkekirke, hvis Lære han efter Grundlovens Para
graf 1 saa naturligvis altid er rent juridisk forpligtet overfor, dér
kunde Præsten fritages for at aflægge Løftet.
Hvis det skulde være af afgørende Betydning for at faa en saa-
dan eventuel Ændring vedtaget i Rigsdagen, at der blev bedt om
det fra Befolkningens Side, saa vilde jo sikkert mange Præster i
vort Land — ogsaa uden for den grundtvigske Retning — være med
til at anmode herom. Og naar Anmodningen blev formet saadan,
at det blev tydeliggjort, at det ikke var Folkekirkens »konfession-
nelle Karakter«, man ønskede at forandre, men man ønskede den
nødvendige Frihed for Samvittighederne, baade for Præsterne og
Menighederne, en Frihed som først og fremmest de gammeldags
troende ønskede — medens Rationalisterne næppe ønskede den, de
bryder sig jo ikke om at faa Menigheden som øverste Autoritet —
ja saa gad jeg vide, om Rigsdagen kunde være et saadant Sam
vittighedskrav overhørigt, og jeg gad vide, om selve Landsforbundet
vilde sætte sig imod det. Jeg kunde tænke mig, at en saadan Mand
som Pastor Welding vilde sætte sig i Spidsen for en saadan Adresse,
der kunde sikkert ogsaa faas Mænd af andre Retninger med, der
er K. F. U. M.-Mænd, der ser paa den Sag paa samme Maade, lige
ledes Mænd af den yngrre Indre Mission, saa det var at vente, at
Mænd som Ricard og Pastor Hans Drejø vilde slutte sig til.
Hvis dette lille Frihedskrav bliver gennemført, saa er vi naaet
et lille Skridt fremad i den rigtige Retning. Saa er vi naaet frem
ad paa samme Maade, som vi gjorde det ved de Appelske Kirkelove,
og det er sikkert den eneste Maade en god og sund Frihedsudvikling
kan ske paa, saa det bliver til Gavn og Glæde for alle vaagne og
retsindige Mennesker i vort Folk. Ved den Art af Lovgivning synes
det mig, at der bliver gode Muligheder for, at flere og flere i vort