194 / 234
191
faa rettet en Henvendelse til Undervisningsministeriet om, at
kun Dansk, Skrivning og Regning skulde være obligatoriske Fag i
Skolen. Dette blev som bekendt aldrig gennemført.
Paa det kirkelige Omraade var det navnlig den størst mulige Fri
hed for Præsterne og Menighederne, jeg lagde mig i Selen for at
faa gennemført. Paa dette Omraade var jeg desværre ikke enig
med Kultusminister — senere Kirkeminister — I. C. Christensen,
der ikke lagde Skjul paa, at han var Folkekirkemand for ikke at
sige Statskirkemand til Fingerspidserne. Der var jo ikke faa Lejlig
heder, hvor vi brød en Lanse, navnlig i Partimøderne, forøvrigt
ogsaa undertiden i Folketingssalen ved Forhandlingerne om de kirke
lige Love. Gennemførelsen af den første Lov om Menighedsraad,
et Spørgsmaal, der var rejst allerede før Systemskiftet, ligesom
ogsaa Indførelsen af borgerligt Ægteskab, gav især Anledning til
Debatten om de kirkelige Frihedskrav. Jeg hørte til dem, der var
ængstelige for at give Menighedsraadene Indflydelse paa de rent
kristelige Sager. Det lykkedes da ogsaa ved den første Lov om
Menighedsraad at undgaa dette. Det var forøvrigt saa meget lettere,
som den første Lov om Menighedsraad i højere Grad blev en Lov
om Valg af et kirkeligt Udvalg — det kirkelige Udvalg af 1903 —
end om Menighedsraadenes Opgaver iøvrigt, omend Menigheds-
raadenes Indstilling af Præster selvfølgelig blev bevaret. Desværre
kom jo efterhaanden i de senere Love om Menighedsraad Spørgs-
maalet om deres Indflydelse i de rent kristelige Spørgsmaal mere
og mere i Forgrunden. Som et Vidnesbyrd om I. C. Christensens
Indstilling kan nævnes, at hans Motivering for Valgmenighedernes
Ret til at benytte Sognekirkerne var den, at det gik lettere at
ophæve en Valgmenighed, naar den ikke havde sin egen Kirke,
hvad jo var fastsat i Loven af 1866. Under Forhandlingen i Folke
tinget henviste I. C. Christensen til Valgmenigheden i Mellerup,
der paa det Tidspunkt i længere Tid havde været uden Præst.
I- C. Christensen mente aabenbart, at saafremt de ikke havde haft
egen Kirke i Mellerup, vilde Valgmenigheden være bleven opløst.
Dette foranledigede forøvrigt Folketingsmand Moestrup, der den
Gang boede i Mellerup og var Medlem af Valgmenigheden dér, til
at give I. C. Christensen et meget bestemt og afvisende Svar.
Moestrup sagde: »Den ærede Minister skal ikke bekymre sig for
Mellerup Valgmenighed. Det skal vi nok selv ordne.«
Der var heldigvis mange, omend ikke Flertallet i Venstre, der