193 / 234
190
Tale, han holdt under Finanslovsbehandlingen, men han talte bl. a.
om Skolemulktsystemet, som han var meget imod. Jeg fik senere,
da jeg kom paa Rigsdagen, at vide, at nævnte Hans Madsen selv
havde undervist sine Børn i sit Hjem, men da de mødte til Eksamen
i Kommuneskolen, kunde de efter Skolekommissionens, hvilket vel
nok betød efter Præstens, Mening ikke staa Maal med de andre
Børn i Skolen. Da Hans Madsen sad Skolekommissionens Paalæg
om at lade sine Børn indskrive i Kommuneskolen overhørig, blev
der paalagt ham Multker, som han dog ikke betalte. Det gik nok
endog saa vidt, saa han kom til Frederikshavn for at afsone dem.
Dette blev vist ikke til noget. Man kviede sig ved at anbringe en
Folketingsmand i Fængslet. Hvordan Sagen iøvrigt endte, ved jeg
ikke. Underhaanden drøftede jeg f. Eks. med Socialdemokraten
K. M. Klausen bl. a. dette Spørgsmaal om Skolemulkterne. Han
lagde ikke Skjul paa, at han ikke var nogen Ven af Friskolen, men
han havde en god pædagogisk Indsigt og sagde bl. a.: I Byerne, og
da navnlig i København, maa man for mig gerne ophæve Skole
mulktsystemet. I hvert Fald ved de københavnske Skoler ved jeg
ikke af, at der nogen Sinde er bleven idømt Skolemulkter, men for
Landsbyskolernes Vedkommende kunde det aldrig gaa an at op
hæve Skolemulkterne. Saa vilde især de ældste Børn ikke komme
i Skole om Sommeren. Dengang det første Tilskud til Friskolerne
blev gennemført paa Rigsdagen, blev der, væsentligst foranlediget
af K. M. Klausen, indsat en Bestemmelse om, at en af Betingelserne
for at faa Del i Tilskudet skulde være, at man ved Eksaminerne
fremlagde en Protokol, der udviste, hvor mange Dage der alminde
ligvis var forsømt af Skolegangen. Denne Bestemmelse blev an
grebet fra Friskolernes Side, men jeg fandt Anledning til i det
Møde, hvor Forslaget behandledes, at forsvare Bestemmelsen om
Forsømmelsesprotokollen. Jeg mente, at der ikke var Grund til at
skjule noget for Friskolernes Vedkommende. Dette blev jeg for
øvrigt angrebet for fra Friskolernes Side, der mente, at det ikke
vedrørte det Offentlige. Jeg har nu altid ment, og mener fremdeles,
at Friskolerne ikke har noget at skjule med alt, hvad der vedrører
det rent statistiske. Meget vigtigere er det, at man overlader til
Læreren og de paagældende Forældre selv at bestemme, hvad der
skal undervises i og paa hvilken Maade. Det var mig en stor Til
fredsstillelse sammen med Seminarieforstander, senere Undervis
ningsminister, Jens Byskov i »Dansk Skoleforening«s Bestyrelse at