189 / 234
186
bede mig begynde. Vi blev jo hørt i Lektien, og jeg rejste mig
selvfølgelig op, som vi skulde, naar vi skulde »høres«, men havde
ikke mindste Anelse om, hvor jeg skulde begynde. Naar jeg havde
staaet lidt, sagde Læreren med et Smil: »Du har nok ikke læst paa
Lektien, Jens.« Og det maatte jeg jo indrømme, men naar Læreren
sagde mig, hvor jeg skulde begynde, gik det let at aflevere det paa
gældende Stykke. Jeg blev udskrevet af Skolen for at hjælpe til
med Gaardens Drift, og den interesserede mig unægtelig mere end
Skolen. Dette at komme i Marken, pløje og harve, passe Kreaturer
med mere, gik mindst lige saa let for mig som Arbejdet i Skolen.
Mine Forældre var nok interesseret i Skolen, men det blev min
dre omtalt med Skolens Virksomhed i mit Hjem end det Kristelige
og Kirkelige. Mine Forældre var pietistisk prægede i min første
Barndom men vi fik i Begyndelsen af 1870’erne en grundtvigsk
Præst til Sønderup og Suldrup Pastorat, han hed Peter Jefsen Ber
telsen og var i Virkeligheden den første grundtvigske Præst i Him
merland. Han kom meget i mit Hjem og fik efterhaanden mine
Forældre helt over i det Grundtvigske. Det var dengang almindeligt,
at Børnene, naar der kom Fremmede, sad i Stuen og hørte paa
Samtalerne. Vor Interesse for kristelige og kirkelige Spørgsmaal
blev derved vakt, selvom vi jo ikke blandede os i Samtalen. Jeg
gik til Konfirmationsforberedelse hos Bertelsen, endda to halve Aar
inden min Konfirmation, og han gennemgik det første Halvaar
Matthæusevangeliet, og det andet halve Aar Apostlenes Gerninger.
Derved fik vi Beretningen om Jesu Liv og et Stykke Missions
historie fra den første kristne Menigheds Tilblivelse. Der var ikke
Tale om, at vi lærte noget udenad, ikke engang Salmer. Det var
paa det Tidspunkt, de første grundtvigske Salmer blev sunget. Naar
vi begyndte Konfirmationsforberedelsen, sang vi altid en Salme
først, og saa kunde Bertelsen sige: »Nu kan I jo prøve at lære
den udenad. Man synger altid bedst, naar man kan Salmen udenad,«
men der var aldrig Tale om, at han »hørte« os næste Gang. Det
var Bertelsens Skyld, at jeg fik Lyst til at blive Præst. Skønnere
Gerning kunde jeg ikke tænke mig end at blive Præst ude paa
Landet. Der gik ganske vist lang Tid, inden jeg fik paabegyndt
Læsningen. Min ældste Broder vilde være Lærer, og han skulde
først have Ende paa sin Seminarietid, inden der kunde blive Raad
til, at jeg paabegyndte Læsningen. Denne blev afbrudt paa Grund
af mine to yngre Brødres Død i Foraaret 1882. Men min Interesse