187 / 234
184
om, hvordan det var. Jeg fik i hvert Fald Lyst til at følge med
ham i Skole, og dette fik jeg ogsaa Lov til, trods det, at jeg ikke
var meget mere end seks Aar. Han kom imidlertid straks i ældste
Klasse, og da jeg skulde følge med ham, kom jeg altsaa til at gaa
i Klasse sammen med Børn, der var meget fremmeligere end jeg,
hvad naturligvis ikke var saa heldigt. Ganske vist havde man ikke
dengang nær saa mange »Fag« i Børneskolen, som man nu har,
kun Religion, Læsning, Skrivning og Regning. Men Læreren havde
dog noget, baade Danmarkshistorie og Geografi, med de ældre
Børn, og dette forstod jeg jo ikke meget af. Der var kun faa af
Børnene i ældste Klasse, der havde en Danmarkshistorie og en
Geografi, men Læreren kunde nok fortælle noget af Danmarks
historien, selv om det meste var Krigshistorie og Aarstal. Geografien
fik vi paa den Maade, at der i Skolen fandtes tre Ophængskort,
et Danmarkskort, et Europakort og et Verdenskort. Som Regel fore
gik Undervisningen i Geografi paa den Maade, at tre af de frem
meligste Drenge blev sat til hver sit Kort og staaende med en Lineal
1 Haanden foran de ophængte Kort forklarede, hvad de vidste om
Grænser, Have og enkelte Byer. Børnene blev fordelt i tre Flokke,
en Flok omkring hver Dreng med Linealen, og Læreren saa naturlig
vis til og hjalp til, naar der var et eller andet, som vedkommende
Dreng enten ikké vidste eller sprang over. jeg stod naturligvis
ogsaa i en af Flokkene og kunde til en vis Grad følge med i Geo
grafiundervisningen, selv om det ikke blev meget, jeg fik ud af det.
Læreren skulde jo sætte mig i Arbejde med noget, jeg kunde udføre.
Det gik helt godt med Læsningen, selv om det kunde knibe noget
med enkelte svære Ord i den Læsebog, der brugtes af ældste Klasse.
Regningen gik det ogsaa helt godt med, naar Læreren havde Tid
til at skrive smaa Regnestykker paa min Tavle, men der var jo
mange Børn i Klassen, omkring ved 30, og dem skulde Læreren jo
først og fremmest passe. Det var almindeligt, at Børnene kom op
til Læreren og viste ham de Regnestykker, de havde skrevet paa
Tavlen, saa det kunde ske, at han sagde til mig: »Du kommer til,
Jens, at gaa hen paa din Plads og læse paa den Tabel, jeg har givet
dig.« Det var en Gangetabel, den lille Tabel, som den blev kaldt.
2
Gange
2
er
4, 2
Gange 3 er 6 o. s. v. Det var ikke saa
morsomt,
navnlig fordi jeg mange Gange i Vinterens Løb blev sat til at
læse paa denne Tabel. Den skulde jo kunnes udenad, men efter-
haanden blev jeg saa ked af at gaa i Skole, mest over den evige