188 / 234
185
Læsen paa denne Tabel, saa jeg endogsaa græd mine modige Taarer
om Morgenen, naar vi skulde af Sted til Skolen. Mine Forældre
var egentlig ikke strenge i deres Opdragelse af os Børn, men een
Ting holdt de fast paa, naar vi havde paabegyndt noget, skulde vi
gøre det færdigt. Der var ikke Tale om, at de, fordi jeg var ked
af at komme i Skole, drøftede at fritage mig derfor, skønt jeg ikke
havde naaet 7-Aarsalderen. Da Sommeren begyndte, og jeg havde
naaet 7-Aarsalderen, kom jeg til at gaa i Skolen sammen med yngste
Klasse, og saa gik det meget bedre. Jeg var i Virkeligheden frem
meligere end de fleste i de Fag, vi skulde lære i Skolen, saa det
blev straks helt glædeligt for mig. Ikke mindst Regning blev jeg
dygtig til. Læreren havde megen Interesse for Regning. Det var
ganske vist gammeldags Regning paa Tavle med Griffel og efter
en Regnebog for yngste Klasse, og en sværere for ældste Klasse.
Der var dog i Skolen en sort Tavle, men jeg mindes aldrig, at
Læreren skrev noget paa den. Den var sædvanligvis skjult af æt
Kort. Europakortet hang altid over den sorte Tavle. Jeg mindes
aldrig i Skolen at have hørt nogen Forklaring paa i en Regne
opgave: At de bageste Tal i en Kolonne var Enere, de næste Tiere
og de tredie Hundreder o. s. v., men ikke desto mindre lærte vi at
regne, og vi havde i ældste Klasse en særdeles god Regnebog for
Landsbybørn. Som et Eksempel kan nævnes: »Af 60 Pund Garn
kan væves et Stykke Lærred paa 180 Alen, naar det er 1K Alen
bredt. Hvormange Alen kan der blive af samme Garn, naar det
skal være 1
%
Alen bredt?« Det interesserede vel særligt Pigerne,
men ogsaa vi Drenge vidste god Besked om Vævning. Det var
jo den Gang almindeligt, at Garnet blev vundet i Nøgler hjemme
paa Gaardene, saa vi var klar over, at der var Forskel paa, om
Lærredet skulde være smallere eller bredere. Eller for at tage en
Opgave, der navnlig interesserede os Drenge: »5 Høstkarle kan
høste en Mark i 8 Dage, hvor hurtigt kan da 3 Høstkarle udføre
samme Arbejde?« Vi saa ligefrem for os en Kornmark, der blev
høstet med Le, og tænkte paa, hvor festligt det saa ud, naar
Mejerne og Opbinderskerne arbejdede om Høsten.
jeg blev udskrevet af Skolen det Foraar, hvor jeg i Februar var
fyldt 13 Aar. Jeg havde uhyre let ved at lære udenad, og kunde
saavel Bibelhistorien som Lærebogen fra Ende til anden, saa der
var slet ikke Tale om, at jeg læste paa den Lektie, vi havde for.
Jeg husker endnu, at Læreren morede sig med en Gang imellem at