186 / 234
SKOLE - OG KIRKEPOLITIK
Mine Forældre maa aabenbart have vidst noget om, at Skole
tvangen var ophævet i 1855. De talte ikke om det, i hvert Fald
mindes jeg ikke at have hørt nogen Samtale derom, hverken mellem
dem indbyrdes eller med andre, der kom i mit Hjem. Men min
ældre Broder, der var født i 1859 (i November), begyndte ikke sin
Skolegang, før han var 9 Aar gammel. Mine Forældre underviste
ham selv. Det var dengang almindeligt, at Børnene i Hjemmet lærte
at læse eller i hvert Fald at stave, inden de kom i Skole, ogsaa
lidt Regning og Skrivning — paa Tavle med Griffel — lærte de
som Regel hjemme. Det var min Moder, der lærte os at læse. Hun
begyndte selvfølgelig med at lære os Bogstaverne, og hun havde
en egen Evne til det. Jeg husker endnu, hvordan hun forklarede
os, hvorledes man skulde se Forskel paa et n og et u. »Kan du ikke
nok se, at et u er et n, der staar paa Hovedet, det er aabent for
oven, medens et n er aabent forneden.« Eller om et æ: »Det er
som et a og et e, der hænger sammen.« Min Moder kaldte da ogsaa
et æ for et ae. Derimod var det min Fader, der lærte os at skrive,
og navnlig at regne. Jeg husker endnu, at min Broder drev det til
at skrive Stil med Pen og Blæk: En Slags Genfortælling af Bibel
historien. Naar'min Broder ikke kom i Skole de to første Aar, han
var undervisningspligtig, var det ikke paa Grund af noget spændt
Forhold til Læreren — han kom ofte i mit Hjem — saa det maa
have været i Forstaaelse saavel med ham som med Præsten, at min
Broder ikke begyndte sin Skolegang, da han var 7 Aar gammel.
Præsten var jo dengang Formand for Skolekommissionen, men de
andre to Medlemmer af Kommissionen regnede man vistnok ikke
med paa det Tidspunkt. Det var Præsten, der holdt Eksamen, og
jeg husker, at min Fader fulgte med min Broder i Skolen til Eksa-
men, forinden han begyndte sin Skolegang. Min Broder maa aaben
bart have syntes godt om at gaa i Skole, for han fortalte begejstret