182 / 234
179
Omsider kom Udenrigsministeriets Forslag, der fik en let Gang
gennem Rigsdagen. Det maa siges at være meget diplomatisk affattet.
Lovforslaget, som blev vedtaget af Rigsdagen og stadfæstet af
Kongen den 17. Maj 1916, har følgende Ordlyd: »Indenrigsministe
ren bemyndiges til efter derom indgivet nærmere Andragende at
meddele dansk Indfødsret til Personer af dansk Afstamning, der er
eller har været optagne i dansk Lægdsrulle, og som ikke er i Be
siddelse af Statsborgerret i fremmed Stat. Denne Lov har Gyldighed
til Udgangen af indeværende Aar og træder i Kraft straks.«
Jeg havde forøvrigt den Tilfredsstillelse i 1937 at træffe en af
dem, der havde nydt godt af den paagældende Lov. Jeg var den
Gang Formand for Repræsentantskabet i Foreningen »Arbejde adler«,
der om Sommeren holdt sit Aarsmøde paa Foreningens Arbejds-
hjem, »Dalhoffsminde« ved Haderslev. Jeg vilde benytte Lejligheden
til at se nogen af de minderige Steder i Sønderjylland. Jeg havde
en Chauffør fra Haderslev til at køre for mig. Han kørte mig om
ad Knivsbjerg, hvor det tyske Monument endnu knejser, men hvor
dog Bismarcks Statue i Legemsstørrelse er fjernet fra den Niche,
hvor den stod, og videre til Dybbøl. Da vi havde beset Skanserne,
som Chaufføren beredvilligt hjalp mig op paa nogen af, indbød jeg
ham til at spise Middag sammen med mig i en Restaurant belig
gende tæt ved Dybbøl Skanserne og de derværende Krigergrave.
Jeg ved ikke, om han var vidende om, at han kørte med en tidligere
Indenrigsminister. Han vidste selvfølgelig, at han kørte med For
manden for Repræsentantskabet for »Arbejde adler«, men i hvert
Fald vidste han ikke, at jeg havde været medvirkende til Gennem
førelsen af den Lov, hvorefter han slap fri for tysk Militærtjeneste.
Ved Middagen spurgte jeg ham, om han havde været med i Ver
denskrigen 1914/18, og han fortalte da, at han hørte til de Hjem
løse og derfor slap fri for Militærtjenesten. Han fortalte videre, at
han dengang var hjemme hos sin Far, der havde en Landejendom
i en Landsby uden for Haderslev. Han var paa Arbejde ude i Mar
ken, da der kom en Gendarm ridende ud til ham og sagde, at han
skulde møde et bestemt Sted paa en nærmere angivet Dag for at
blive tysk Soldat. »Heldigvis spurgte jeg ham, om han havde noget
skriftligt for sit Forlangende. Det havde han ikke, og jeg sagde til
ham, at saa længe han ikke havde noget skriftligt, mødte jeg ikke,
og Gendarmen vendte da i Vrede sin Hest og galopperede bort.
Siden hørte jeg ikke mere til det, men fik godt nok at vide, at han
1 2
'