179 / 234
176
Krigsskibe. Og derovre, sagde han og pegede paa et Skib, der laa
et Stykke ude, har jeg en Søn, der gør Tjeneste som Læge. Det er
et Lazaretskib. Een har været med i Felten, men er bleven saaret,
dog ikke mere end at han efter et Lazaretophold kan gøre Tjeneste
paa et Skib som Læge. Hver Gang vi paa vor Vandring gennem
Byen kom forbi en Viktualiehandel, hvor der hang røgede Sild og
Pølser, enkelte Steder ogsaa et Stykke Kød, pegede Hansen ind ad
Vinduerne og sagde: »Kan De se, vi mangler heller ikke Føde
varer.« Da vi var kommen tilbage, indbød han paa Kaffe i sin
private Bopæl, saa vi fik Lejlighed til at hilse paa Fru Hansen. Hun
beklagede, at hun ikke havde noget som helst i Retning af Kaffe
brød, men maatte servere en Slags Pandekage, som forøvrigt var
ret velsmagende. Hansen fortalte, at de havde haft fire Sønner
med i Krigen, de to var faldne, en laa paa Lazarettet, og den fjerde
gjorde altsaa Tjeneste paa det førnævnte Lazaretskib. Hansen for
talte om, hvor udmærket Soldaterne havde det, navnlig naar de
laa i Skyttegravene. »Kan De tænke Dem, de har ogsaa et lille
Blad, som de trykker derude,« og han fremviste et Nummer af
Bladet, som Sønnerne havde sendt hjem. Det var forøvrigt pænt
trykt, endda med enkelte Billeder.
Henimod Aften ankom min Søn og jeg til det ved Farre ind
rettede Toldeftersynslokale. Toldeftersynet var knapt saa grundigt
som ved Indrejsen til Tyskland. Under mit Ophold i Berlin, Besøget
i Hamborg og Kiel havde jeg faaet udleveret ikke faa Tryksager
om Arbejdsanvisningsordningen i Tyskland. Alt dette Materiale
beholdt de dog paa Toldstedet, endogsaa en tysk Rejseliste og den
danske Køreplan, til nærmere Eftersyn; jeg fik det dog senere efter
sendt til Arbejdsanvisningskontoret i København, i hvert Fald det
meste af det. Det var en stor Behagelighed igen at sætte Foden paa
dansk Grund. Der var et Par Timers Ophold paa Lunderskov Sta
tion, saa vi havde god Tid til at spise dansk Smørrebrød og faa en
dansk Snaps til. Men tidlig om Morgenen gik Rejsen altsaa videre
til København.
Jeg gik naturligvis til Indenrigsministeren for at aflægge Beret
ning om mit Udbytte af Tysklandsrejsen. Selvfølgelig fortalte jeg
ogsaa om min Samtale med Hanssen Nørremølle. Ove Rode hørte
ogsaa derom med største Interesse, men sagde: Skal vi lave noget
i den Retning, maa det jo være det Udvalg, der har Indfødsrets
loven til Behandling paa Rigsdagen. Dette Lovforslag er i Aar, som