175 / 234
172
at se lidt af Byen. Han fik en Droske, og vi kørte en forholdsvis
lang Tur, saa Samtalen kunde fortsættes. Det var interessant at
høre Landdagsmand Nissen fortælle om sine Oplevelser i Felten.
Her en enkelt af hans Fortællinger. Nissen gjorde Tjeneste ved
Trainet, og han var noget i Retning af Befalingsmand. Paa Turen
ind i Frankrig kom vi, sagde Nissen, til en større Gaard, der laa
som uddød. Det viste sig, at Beboerne var rejst, men havde skrevet
paa en Seddel, der laa paa Dagligstuebordet, at de stillede det hele
til Raadighed for de tyske Soldater, men haabede til Gengæld paa,
at disse vilde behandle Indbo m. v. paa en pæn Maade. Der blev
holdt et lille »Krigsraad«, og Officererne kom til det Resultat, at
man ikke kunde stole paa, at det var rigtigt, det der stod paa Sed
delen, som laa paa Bordet i Dagligstuen. Man bestemte derfor, at
kun Halvdelen af Soldaterne maatte blive i Beboelseshuset om Nat
ten, medens den anden Halvdel skulde bivuakere sammen med
Hestene udenfor Ejendommen. Nis Nissen fortalte videre, at han
hen paa Morgenstunden var ved at maale Havre ud til Hestene,
da der pludselig faldt et Skud inde fra Bygningen, og alle kom
paa Benene. Det viste sig dog at være »blind Alarm«. En Soldat
havde fundet et Værelse, antagelig et Gæsteværelse, med kun en
Seng, men af Forsigtighedshensyn flyttede han Bordet, der var i
Værelset, hen foran Døren og tog sit Gevær med i Sengen. Der
var én gaaet rundt og banket paa alle Dørene, men da der ingen
svarede, vilde han dog aabne Døren ind til det omhandlede Værelse
for at se, om der var nogen derinde. Derved væltede han Bordet,
Soldaten vaagnede, greb sit Gevær og skød ud ad Vinduet. Dette
gjorde, at alle, baade i og udenfor Gaarden, stimlede sammen. Vi
troede jo straks, sagde Nis Nissen, at der var et Baghold skjult et
eller andet Sted ved Gaarden, som vilde prøve at indespærre de
tyske Soldater. Dette var jo en af de muntre Oplevelser. Nis Nissen
kunde ogsaa berette om mere alvorlige Tilfælde, for Eksempel, at
han i en Landsby, de drog igennem under Indmarchen i Frankrig,
saa en ung Kvinde ligge omtrent nøgen i Haven ved et Hus,
gennemstukket af en Bajonet i Brystet.
Jeg var jo imidlertid kommen til Berlin ikke alene for at tale
med H. P. Hanssen, men for at se paa Arbejdsanvisningen, som
den var ordnet i denne store By. Dette fik jeg ogsaa meget ud af.
Arbejdsanvisningen i Berlin havde til Huse i en stor Ejendom, og
min Søn og jeg blev beredvilligt vist om i hele Ejendommen af ham,