170 / 234
167
sig meget forstaaende over for Sagen. Han sagde, at det kunde
gøres endda uden Udgift for Banerne. »Vi skal nemlig hver Mor
gen have fyret op under et Lokomotiv. Det tager cirka en Times
Tid med den Opfyring, og Opfyringen kan akkurat ligesaagodt ske
under Kørsel som under Opholdet paa Remisen, og Lokomotivet
kan sikkert trække en Godsvogn ud til Volkmølle, uden at det kræ
ver mere Brændsel. De paagældende Arbejdere kan vel nok staa i
Godsvognen den halve Time, det tager at køre ud ad Banelinien.
Saa kan Arbejderne staa paa hvor som helst paa Linien, de ønsker
det.« Ankommen til København forelagde jeg min Plan for Stats
banernes Ledelse, der straks sagde Nej, men da jeg fortalte om
min Samtale med Stationsforstanderen i Randers, gik de dog ind
paa mit Forslag. Det hjælper undertiden, at man tidligere har været
Trafikminister.
Arbejdet skred iøvrigt planmæssigt frem og blev sikkert godt
udført. Det glædede mig i de efterfølgende Aar, naar jeg om Som
meren passerede Banestrækningen mellem Randers og Langaa, at
se ud over Gudenaadalen og lægge Mærke til de frodige Korn
marker, der stod i Engene. Der, hvor der, dengang jeg saa paa det,
før Arbejdet blev iværksat, var saa vaadt, saa man helst skulde have
Gummistøvler paa for ikke at blive vaad om Fødderne, var der
altsaa nu pløjet og saaet Korn. Det var i bogstavelig Forstand at
se Frugterne af sit Arbejde. Jeg har da heller aldrig hørt andet end
Tilfredshed med saavel Inddæmningen som Udtørringen af de paa
gældende Arealer.
Et andet stort Arbejde, som det lykkedes mig at faa iværksat,
var Regulering og Uddybning af Susaa paa Sjælland. Ogsaa dette
Arbejde var planlagt af Hedeselskabet. Dette havde et Kontor i
Slagelse, og derigennem fik jeg Oplysninger om Arbejdet. Der var,
saa vidt jeg ved, ingen økonomiske Vanskeligheder med Hensyn
til Arbejdets Udførelse. Dette blev væsentligst iværksat fra Arbejds-
anvisningsdirektoratets Side for at skaffe Arbejde til de mange
ledige Arbejdsmænd i København. For at dette skulde lykkes, var
det nødvendigt at skaffe de paagældende Kost og Logis i nogenlunde
Nærhed af Arbejdsstedet. For at undersøge Muligheden heraf, gjorde
jeg sammen med Amtmanden over Sorø Amt, Baron Bille Brahe,
en Tur til de paagældende Egne. Det var jo om Sommeren, saa der
stilledes ikke store Krav til Opholdsrummene for Arbejderne. Van
skeligere var det med Kosten, men ved Amtmandens Hjælp lykke