165
tørens Kontor. Da Direktørposten i 1921 blev sammenlagt med Ar
bejdsløshedsinspektørens Stilling med Direktør Vater som øverste
Chef for Arbejdsanvisningen og Arbejdsløshedskasserne, blev Frøken
Anna Nielsen udnævnt som Kontorchef i Arbejdsdirektoratet.
Ledelsen af selve Anvisningen i København var selvfølgelig over
draget Kontorchef Hvidtfeldt, men det skete dog, at jeg ogsaa fik
direkte med Anvisningen at gøre. Jeg husker for Eksempel, at Illum
— Indehaveren af den store Forretning af samme Navn — person
lig kom op paa Centralarbejdsanvisningskontoret, der dengang havde
til Huse samme Sted, som Arbejdsanvisningsdirektørens Kontorer
fandtes, og fortalte mig, at han gerne vilde have anvist nogle Syer
sker, men de skulde kunne sy Herreslips. Vi gik ind i Kontoret og
gennemgik de af den paagældende Arbejdsløshedskasse anmeldte
ledige Syersker. Det var for hver enkelt angivet, hvad vedkom
mende Syerske tidligere havde været beskæftiget med, men det
viste sig, at ingen af de Ledige havde været beskæftiget med at
sy Herreslips. Jeg mente, at den Syerske, der kunde sy Bluser, i
Løbet af faa Dage maatte kunne opøve sig i ogsaa at sy Slips, og
Illum gik ind paa at prøve Eksperimentet, skønt han var klar over,
at de vedkommende Syersker ikke til at begynde med kunde faa
Akkord, som ellers var det almindelige, men maatte arbejde paa
Timeløn. Anvisningen blev udført, og da jeg ikke senere hørte
noget til Resultatet, blev det forhaabentlig tilfredsstillende, saavel
for Illum som for de paagældende Syersker. Ogsaa Samarbejdet med
Kontorerne ude i Landet gik udmærket. Det var en Tilfredsstillelse
lor mig at besøge Kontorerne og at tale med Lederne af disse. Man
fik ved saadanne Samtaler Forstaaelsen af, at det ingenlunde var
noget uheldigt, at vedkommende Leder var tidligere Fagforenings
mand. En Leder af et Kontor fortalte mig under et Besøg, at han
blandt de Ledige havde en Snedker gaaende, som han havde mis
tænkt for, i hvert Fald saa længe han kunde faa Understøttelse,
ikke ønskede at tage Arbejde. Lederen havde forsøgt at skaffe ham
Arbejde paa et Snedkerværksted, men saa paastod Snedkeren, at
han de senere Aar havde arbejdet med Fremstilling af Stole og
derfor ikke kunde tage hvad som helst af Snedkerarbejde, der frem
bød sig. Da der var en Fabrik i Byen, der fortrinsvis lavede Stole,
telefonerede Lederen til paagældende Virksomheds Indehaver og
spurgte, om han ikke kunde beskæftige en Mand mere, men dette
benægtede Indehaveren af Fabrikken. Lederen af Arbejdsanvisnings