167 / 234
164
Amtmændene ikke søgte om Tilladelsen, men, naar de kom til Kø
benhavn, kom op i indenrigsministeriet og sagde: Ja, nu er jeg her,
jeg haaber, jeg har Ministerens Tilladelse til at gøre denne Rejse.
Det faldt mig derfor let at skrive privat til Amtmændene og anmode
dem om at foretage de fornødne Skridt til i de Byer, hvor de boede,
at samle Repræsentanter for Byraadene og stedlige Arbejdsløsheds
kasser til en Forhandling om Oprettelse af et Arbejdsanvisnings
kontor paa Stedet. Det lykkedes paa denne Maade at faa oprettet
Arbejdsanvisningskontorer i alle større Byer, og efterhaanden ved
Henvendelse til Byraadsformændene ogsaa at faa Arbejdsanvisnings
kontorer i de øvrige Byer. Det var Bestyrelserne, der antog Lederne
af de oprettede Arbejdsanvisningskontorer. For de mindre Byers
Vedkommende var Arbejdet som Leder af Kontoret af saa ringe
Omfang, saa det ikke kunde blive et Levebrød for Lederen. Det
var som Regel en Mand, der havde andet Erhverv ved Siden af.
I mange Tilfælde var Lederen ikke alene arbejdervenlig, men mer
eller mindre fremtrædende i Fagforeningsarbejdet, og dette var
efter min Mening og Erfaring en Fordel for Vedkommende. Han
var i hvert Fald i Praksis kendt med de paagældende Forhold og
derved i Stand til at udføre Anvisningen tilfredsstillende saavel for
Arbejdsgiverne som for Arbejderne.
Efterhaanden lykkedes det for mig ved Rejser rundt til Arbejds
anvisningskontorerne at lære saa godt som alle Lederne at kende
personlig. De var i Virkeligheden alle særdeles interesserede i det
dem overdragne Arbejde. Dertil bidrog ogsaa, at jeg med Inden
rigsministerens Samtykke fik Bemyndigelse til at indbyde samtlige
Ledere af Arbejdsanvisningskontorer til Møde i København. Ved
dette Møde gjorde jeg naturligvis Rede for Arbejdsanvisningens For-
maal og dens Udførelse i Praksis. Der blev paa Mødet stillet en
Mængde Spørgsmaal, som jeg besvarede saa godt, jeg kunde. Ogsaa
dette bidrog til Forstaaelsen af Arbejdsanvisningens Betydning. Det
var en Tilfredsstillelse for mig at lede Centralarbejdsanvisnings
kontoret i København. Jeg fik som Medhjælp ved Ledelsen af dette
Kontor en tidligere Typograf, Forretningsfører Hvidtfeldt, der ud
nævntes som Kontorchef under Centralarbejdsanvisningen. Allerede
straks efter min Udnævnelse havde jeg antaget som Privatsekretær
en Dame: Frk. Anna Nielsen, der senere blev udnævnt til Fuld
mægtig hos Arbejdsanvisningsdirektøren, efterhaanden som det blev
nødvendigt at antage mere Personale paa Arbejdsanvisningsdirek