165 / 234
ARBEJDSANVISNINGSDIREKTØR
Det er tidligere oplyst, at et af de Lovforslag, det lykkedes mig
som Indenrigsminister at faa gennemført, var Loven om Arbejds
anvisning, Det var i Loven bestemt, at den skulde træde i Kraft
1. Juli 1913, men dels paa Grund af Ministerskiftet, der som før
meddelt fandt Sted i Juni Maaned samme Aar, men vel ogsaa dels
som Følge af de indtraadte Krigsbegivenheder i Europa, trak An
sættelsen af Arbejdsanvisningsdirektør og dermed Lovens Ikraft
træden noget ud. Kort Tid før Nytaar 1914 telefonerede Indenrigs
minister Rode til mig og bad mig om at komme ned i Indenrigs
ministeriet. Han gjorde opmærksom paa, at det var trukket lidt
længere ud end ønskeligt med Udnævnelsen af en Arbejdsanvisnings
direktør og dermed Lovens Udførelse i Praksis. Nu vilde han spørge
mig, om jeg vilde overtage Stillingen som Arbejdsanvisningsdirek
tør. Dette sagde jeg med Glæde og Tak Ja til. Arbejdsanvisningen,
der var en ny Lovgivning her i Landet, interesserede mig ikke lidt,
og det var en Glæde for mig at faa Lejlighed til at udføre dens
Bestemmelser i det praktiske Liv. Vel var jeg vidende om, at Loven
ikke var særlig velanskrevet blandt Arbejdsløshedskasserne, der jo,
selvom de var selvstændige Kasser ligesom Sygekasserne, faktisk
lededes af Fagforeningerne. Arbejdsløshedskasserne havde siden
deres Oprettelse ret naturligt efterhaanden faaet indført en Ar
bejdsanvisning, der selvfølgelig først og fremmest tog Sigte paa
at skaffe de ledige Medlemmer af Kasserne Arbejde. Blandt Ar
bejdsgiverne var den af Arbejdsløshedskasserne praktiserede Ar
bejdsanvisning ikke velset. Man havde aabenbart Indtrykket af,
at Fagforeningerne benyttede Arbejdsanvisningen saavel i Løn
politikken som i den allerede da om sig gribende Specialisering.
Nogen særlig Velvillie fra Arbejdsløshedskassernes Side kunde man
derfor ikke paaregne. Jeg gik imidlertid udfra, at jeg stod saa vel
anskrevet blandt Arbejderne, saa det nok skulde lykkes for mig
at faa Arbejdsanvisningen ført ud i Livet paa en Maade, som ogsaa