180 / 234
177
De ved, til første Behandling i Landstinget, og jeg vil gerne, at De
taler med Formanden for Udvalget: Landstingsmand P. Bojsen,
Gedved, om Sagen. Skønt det i og for sig ikke vedrører Arbejds
anvisningen, kan det nok have sin Interesse her at fortælle lidt om,
hvad Resultatet af det omhandlede Spørgsmaal om Indfødsret til
de Hjemløse førte til. Jeg opsøgte P. Bojsen og satte ham ind i,
hvad det drejede sig om, og navnlig da hvad H. P. Hanssen havde
fortalt mig under mit Ophold i Berlin. P. Bojsen bad mig om at
komme til Stede ved et Udvalgsmøde, som han vilde sammenkalde
til, naar han havde faaet aftalt med Indenrigsministeren, hvad Tid
det passede ham at komme til Stede. P. Bojsen mente, at der ikke
var noget til Hinder for, at jeg gav Møde i Udvalget, da det var en
saa ekstraordinær Sag, der var Spørgsmaal om, selvom det var lidt
uden for det almindelige, at en Folketingsmand gav Møde i et
Landstingsudvalg. P. Bojsen gav mig Meddelelse om, hvad Dag
og Klokkeslet det omhandlede Udvalgsmøde skulde afholdes, og jeg
indfandt mig sammen med de øvrige Udvalgsmedlemmer i det Væ
relse i Landstinget, hvor Udvalget holdt Møde. Indenrigsministeren
kom, som han havde lovet, til Stede ved Mødet sammen med Uden
rigsminister Scavenius. Efter at P. Bojsen kort havde sagt, hvilke
Spørgsmaal der skulde behandles, sagde Indenrigsministeren, at han
haabede, at man ikke havde noget imod, at han havde taget Uden
rigsministeren med, da det jo var et vanskeligt Spørgsmaal, der i
høj Grad berørte vort Forhold til Nabolandet Tyskland. Jeg holdt et
lille Foredrag, hvori jeg gav Oplysning om, hvad der havde givet
Anledning til min Rejse, og gjorde udførligt Rede for, hvad H. P.
Hanssen havde fortalt mig om hans Samtaler med den tyske Inden
rigsminister og Forsvarsminister, og hvad disse havde svaret paa
hans Spørgsmaal om de Hjemløses Indkaldelse til tysk Militær
tjeneste. Ove Rode sagde ikke noget som helst i Udvalgsmødet. Det
var stadig væk Scavenius, der førte Ordet, og det var let at skønne,
at han ikke saa med særlig Velvilje paa Spørgsmaalet om at give
de Hjemløse Indfødsret i Danmark, for at de kunde slippe for at
gøre Militærtjeneste i Tyskland. Det hjalp ikke, at jeg henviste
til H. P. Hanssens Beretning om hans Samtaler med de to tyske
-Ministre, hvoraf det jo tilstrækkelig tydeligt fremgik, at der ikke
fra tysk Side vilde blive nogen som helst Vanskelighed ved at ordne
Spørgsmaalet paa den af H. P. Hanssen angivne Maade. Han sagde,
at man fra Udenrigsministeriet ikke kunde bruge min Beretning
Hørt og oplevet 12