192 / 234
189
Jeg plejer at faa Lov til at skrive paa den sorte Tavle. Jeg skriver
nemlig hurtigere end De. De begynder med at diktere mig Opgaven,
og saa snart jeg har skrevet den, ved jeg selvfølgelig, hvordan
den skal løses. Jeg har naturligvis ikke Lov til at skrive noget, før
De dikterer Løsningen, men hvis den er rigtig, har jeg næsten skre
vet Løsningen samtidig med, at De dikterer den. Hvis De siger
noget forkert, er jeg selvfølgelig nødt til at skrive det, men jeg er
ikke slet saa rask paa Haanden, saa De bør være opmærksom og
tænke Dem om endnu en Gang, hvis De opdager, det gaar trægt
med Skrivningen.« Det var en god Anvisning at faa. Det gjaldt jo
for os at faa Studentereksamen saa hurtig som mulig, da vi alle
var i en noget ældre Alder, for at kunne paabegynde det Studium,
der skulder førte til det Maal, vi havde sat os. Der krævedes den
gang ikke hverken Eksamen i Regning eller Dansk for at blive
Student, men disse to Fag kunde jeg saa grundigt fra Børneskolen,
saa det voldte mig ingen Vanskeligheder at følge med ved de før
omtalte Eksaminer i Kommuneskolen. Den førnævnte Præst i Søn
derup og Suldrup var forøvrigt meget dygtig i Regning. Han lavede
selv Opgaverne, som han lod Lærerne skrive op paa den sorte Tavle.
Jeg husker, at han engang havde lavet en Opgave saa svær, saa
han selv var klar over, at der vist næppe var nogen af Børnene, der
kunde løse den. Der var dog en Dreng i den ene af Skolerne, der
løste den. Da vi sluttede med Eksamen i Friskolen i Sønderup,
sagde han til mig: »Tror De, der er nogen af Børnene her i Fri
skolen, der kan løse den Opgave, som kun én Dreng i Kommune
skolerne fik løst.« Jeg svarede, at det vidste jeg ikke, men jeg
syntes, det var bedst, den blev stillet ogsaa for Børnene i Friskolen.
Det viste sig glædeligvis, at der ogsaa var én Dreng i denne, der
kunde løse den svære Opgave.
Under Behandling af Skolelovsforslagene paa Rigsdagen, var det
som før nævnt mere Lærernes Frihed end Fagenes Forøgelse, der
interesserede mig, og ikke mindst at skabe saa gode Kaar som
muligt for Friskolerne (Privatskolerne). Min Interesse for Skole
væsenet blev iøvrigt vakt paa et tidligt Tidspunkt, allerede længe
før jeg kom paa Rigsdagen. Det var ikke mindst ved at læse i Rigs
dagstidende, som jeg begyndte at holde, noget før jeg kom ind i
Folketinget, og da særlig en Tale af Folketingsmanden for Frederiks-
havnskredsen: Hans Madsen, Skærumhede, havde vakt min Op
mærksomhed, at Interessen udviklede sig. Det var ganske vist en