199 / 234
196
har jo i Menighedsraadet et Ansvar for, hvem vi indstiller, og hvis
den af dem, der faar Embedet, ikke er tilfredsstillende for Menig
heden, vil de jo bebrejde os det.«
Da det kirkelige Udvalg af 1903 i 1906 afgav Betænkning, øgedes
Interessen udover Landet for de kirkelige Frihedskrav. Der kom
Anmodninger til mig fra mange Egne af Landet, og navnlig fra
Jylland, om at komme til Stede og tale om de kirkelige Spørgsmaal.
Det var en stor Glæde for mig paa den Maade at komme ud til
Møder, hvor jeg ikke skulde holde politiske Foredrag, men frem
lægge mit Syn paa de kirkelige Forhold saadan, som jeg i mange
Aar havde set paa dem. Det var rart for mig at mærke, at der ikke
alene blandt grundtvigske Folk, men ogsaa blandt kirkeligt interes
serede Mennesker i Almindelighed var Interesse for disse Spørgs
maal. Da den første Lov om Menighedsraad udløb, uden at der
blev forelagt nyt Forslag, holdtes der ogsaa Møder forskellige Steder
i Landet, bl. a. i København, hvor vi holdt et Møde i »Grundtvigs
Hus«. Det var hovedsagelig Spørgsmaalet om »Tilmeldingen«. Den
første Lov havde jo en Bestemmelse om, at dem, der vilde gøre
Brug af deres kirkelige Valgret, skulde melde sig til Optagelse paa
Valglisten. Dette vakte en ikke ringe Misfornøjelse. Det var jo,
naar et Præsteembede var ledigt, at Spørgsmaalet blev brændende
i Menigheden om, hvem der skulde indstilles. Paa Mødet, vi holdt
i »Grundtvigs Hus«, var der blandt andre en ganske almindelig Ar
bejder ude fra Nørrebro, som jeg ikke kendte, men som jeg forstod
hørte til St. Stefans Sogn, hvor den senere Biskop i Roskilde, Axel
Rosendal, dengang var Kapellan. Arbejderen kom op paa Taler
stolen og udtalte sin Forbavselse over, at de derude ikke kunde faa
Lov at bestemme, naar nu engang i nær Fremtid Sognepræsten gik
af, »at vi vil have Rosendal til Sognepræst. Det er ham, vi Arbej
dere synes om, og som vi sender vore Børn til Konfirmations
forberedelse hos. Han har mange flere Konfirmander, og der er
langt flere i Kirken, naar han prædiker, end naar Sognepræsten
prædiker. Kapellanen har ikke nær saa stor en Løn som Sogne
præsten, skønt han har meget mere Arbejde. Nu manglede det bare,
at Rosendal ikke skulde blive Sognepræst, naar nuværende gaar af.«
Dette med »Tilmeldingen« til de kirkelige Valglister blev som be
kendt senere ordnet derhen, at de, der engang var optaget paa de
kirkelig Valglister, ikke behøvede at melde sig paany, men blev
uden videre optaget paa de nye Valglister. Derimod lykkedes det