210 / 234
207
og vor Taknemmelighed mod dem er selvfølgelig ikke mindre end
vor Taknemmelighed mod den øvrige sønderjydske Befolkning. Thi
lad mig gentage det
Følelsen af i aknemmelighed maa vaøre
det alt beherskende, baade Taknemmelighed mod de allierede Mag
ter, hvis Retssans vi skylder, at Genforeningen kan finde Sted, og
i ikke mindre Grad Taknemmelighed mod den Befolkning dernede,
der saa trofast har holdt deres Danskhed oppe igennem mange Aar
og som har givet os den moralske Ret til, at det sker, som vi nu
staar saa nær ved Fuldbyrdelsen af.«
Da Lovforslaget skulde gennemføres i Folketinget samme Dag,
var der ikke nogen længere Tid for Ordførerne for de forskellige
Partier til Forberedelse af de Udtalelser, man ønskede at frem
sætte. Der var i Venstre Enighed om at anmode mig om at tale
ved Lovforslagets første Behandling. Nogen længere historisk Rede
gørelse for Udviklingen i de sønderjydske Landsdele i de 56 Aar,
der var hengaaet siden Fredsslutningen i Kiel, hvor Hertugdøm
merne indlemmedes i det tyske Rige, var der da heller ingen Grund
til at give og blev da heller ikke fremført fra nogen Side. Min
Tale lød saaledes:
»Ved Fremsættelsen af nærværende Lovforslag mindede den højt
ærede Statsminister om den Forskel, der, ogsaa fra Formens Side
forøvrigt, er mellem det, der i 1865 forelaa for den da siddende
Rigsdag om en Beslutning vedrørende Indlemmelsen af de 8 Sogne,
og det, der her foreligger Forslag om, nemlig Indlemmelsen af de
sønderjydske Landsdele. Det er ikke alene Forskellen i Formen, og
for den Sags Skyld ogsaa Forskellen i Indholdet, der er saa over
ordentlig stor, jeg kunde ogsaa udtrykke det paa den Maade, at
der er selvfølgelig en overordentlig stor Forskel paa den Stemning,
der baade blandt Rigsdagens Medlemmer og ude omkring i Befolk
ningen er til Stede over for det foreliggende Lovforslag, og den,
der var overfor det Forslag, som blev behandlet i 1865. Medens Bag
grunden for det Forslag til Beslutning, der blev behandlet dengang,
var den sørgelige, at Hertugdømmerne som Følge af Udfaldet af
Krigen var skilt fra Kongeriget, saa der altsaa da kun var Tale om
Indlemmelse af de 8 Sogne, saa er der denne Gang Tale om et
Lovforslag, hvorefter der indlemmes en ret betydelig Del af det,
der dengang blev tabt. Medens det var og maatte være sørgelige
Betragtninger, der laa bagved de Forhandlinger i 1865, som ingen
af dette Tings Medlemmer, saa vidt jeg ved, havde Lejlighed til