30 / 81
Københavnske bo lig type r f ra 1914 til 1936
Af arkitekt, professor Kay Fisker
Byggeperioden efter krigens begyndelse, tiaaret 1918— 1928, den vi
i almindelighed, men lidt ukorrekt sammenfatter under betegnel
sen
Statsboligfondsperioden,
er beskrevet a f
Steen Eiler Rasmussen
her i
tidsskriftet i 1926 (aarg.
x x v ii i
,
side 77), altsaa inden perioden
endnu kunde siges at være afsluttet.
Det var oprindelig min tanke i denne oversigt at genoptrykke
denne undersøgelse i sin helhed med det dertilhørende meget
omfattende planmateriale. Efter forhandling med Steen Eiler
Rasmussen blev denne tanke alligevel opgivet og a f flere grunde,
bl. a. fordi teksten paa mange punkter er temmelig tidsbestemt,
men endnu mere fordi planmaterialet for de fleste typers ved
kommende er a f teoretisk art og derfor glider ud a f det system,
som er anvendt ved undersøgelsen a f de andre tre perioder i denne
oversigt, som kun omfatter
udført
byggeri.
Steen Eiler Rasmussens planoversigt fremkom paa et tidspunkt,
da de klassicistiske mangefagshuse florerede stærkere end nogen
sinde indenfor det københavnske boligbyggeri, og selv om det
udtrykkeligt blev understreget i hans artikel, at planerne ikke
egnede sig til forbilleder, har de alligevel ved den metodiske ana
lyse a f planmulighederne paa et givet grundlag medvirket til en
afklaring a f planformerne i de nærmest følgende aar. V ed en
oversigt, som den vi her tilsigter at give, vil det derfor være mere
interessant end at optrykke de gamle teoretiske planer at søge
at efterspore, hvilke resultater disse planer har sat i det udførte
byggeri.
I det følgende er derfor undersøgt en række typer paa udført
byggeri indenfor de to hovedgrupper, som var typiske for denne
periode (III,
33 og 34)5
desuden gengives i uddrag den del a f Steen
Eiler Rasmussens tekst, som særlig karakteriserer disse typer.
Statsboligfondsperioden har faaet sit særpræg gennem den offent
lige støtte, der særlig fra 1918—28 blev boligbyggeriet til del.
Ganske vist havde ogsaa tidligere stat og kommuner maattet støtte
byggeriet, men i sammenligning med statsboligfondsperioden med
meget smaa bevillinger. Der er saaledes ydet statsstøtte allerede i
1887 og 1898 og i 1909 maatte der ydes kommunestøtte for at
afhjælpe arbejdsløsheden efter krakket i 1908.
Det er dog først efter 1914 at det offentlige i større stil har maattet
tage sig a f byggeriet. Krigen førte en mængde udlændinge til lan
det samtidig med at der lukkedes for udvandringen og bolig
behovet voksede derfor unormalt. Samtidig steg byggepriserne og
selv om de først i 1918 kommer op over pristallet, skræmte de
alligevel, særlig i forbindelse med den gældende huslejelovgivning,
folk fra igangsættelse a f boligbyggeri. Risikoen var for stor og
selv i gunstigste tilfælde var det en tvivlsom forretning at bygge
idet huslejen paa grund a f reguleringen ikke fik lov til at stige
proportionalt med byggeomkostningerne. Staten og kommunerne
maatte derfor holde byggeriet igang. Det skete som bekendt
først i form a f direkte tilskud, 10 pCt. fra kommunerne og 10 pC t.
29