Previous Page  30 / 81 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 30 / 81 Next Page
Page Background

Københavnske bo lig type r f ra 1914 til 1936

Af arkitekt, professor Kay Fisker

Byggeperioden efter krigens begyndelse, tiaaret 1918— 1928, den vi

i almindelighed, men lidt ukorrekt sammenfatter under betegnel­

sen

Statsboligfondsperioden,

er beskrevet a f

Steen Eiler Rasmussen

her i

tidsskriftet i 1926 (aarg.

x x v ii i

,

side 77), altsaa inden perioden

endnu kunde siges at være afsluttet.

Det var oprindelig min tanke i denne oversigt at genoptrykke

denne undersøgelse i sin helhed med det dertilhørende meget

omfattende planmateriale. Efter forhandling med Steen Eiler

Rasmussen blev denne tanke alligevel opgivet og a f flere grunde,

bl. a. fordi teksten paa mange punkter er temmelig tidsbestemt,

men endnu mere fordi planmaterialet for de fleste typers ved­

kommende er a f teoretisk art og derfor glider ud a f det system,

som er anvendt ved undersøgelsen a f de andre tre perioder i denne

oversigt, som kun omfatter

udført

byggeri.

Steen Eiler Rasmussens planoversigt fremkom paa et tidspunkt,

da de klassicistiske mangefagshuse florerede stærkere end nogen­

sinde indenfor det københavnske boligbyggeri, og selv om det

udtrykkeligt blev understreget i hans artikel, at planerne ikke

egnede sig til forbilleder, har de alligevel ved den metodiske ana­

lyse a f planmulighederne paa et givet grundlag medvirket til en

afklaring a f planformerne i de nærmest følgende aar. V ed en

oversigt, som den vi her tilsigter at give, vil det derfor være mere

interessant end at optrykke de gamle teoretiske planer at søge

at efterspore, hvilke resultater disse planer har sat i det udførte

byggeri.

I det følgende er derfor undersøgt en række typer paa udført

byggeri indenfor de to hovedgrupper, som var typiske for denne

periode (III,

33 og 34)5

desuden gengives i uddrag den del a f Steen

Eiler Rasmussens tekst, som særlig karakteriserer disse typer.

Statsboligfondsperioden har faaet sit særpræg gennem den offent­

lige støtte, der særlig fra 1918—28 blev boligbyggeriet til del.

Ganske vist havde ogsaa tidligere stat og kommuner maattet støtte

byggeriet, men i sammenligning med statsboligfondsperioden med

meget smaa bevillinger. Der er saaledes ydet statsstøtte allerede i

1887 og 1898 og i 1909 maatte der ydes kommunestøtte for at

afhjælpe arbejdsløsheden efter krakket i 1908.

Det er dog først efter 1914 at det offentlige i større stil har maattet

tage sig a f byggeriet. Krigen førte en mængde udlændinge til lan­

det samtidig med at der lukkedes for udvandringen og bolig­

behovet voksede derfor unormalt. Samtidig steg byggepriserne og

selv om de først i 1918 kommer op over pristallet, skræmte de

alligevel, særlig i forbindelse med den gældende huslejelovgivning,

folk fra igangsættelse a f boligbyggeri. Risikoen var for stor og

selv i gunstigste tilfælde var det en tvivlsom forretning at bygge

idet huslejen paa grund a f reguleringen ikke fik lov til at stige

proportionalt med byggeomkostningerne. Staten og kommunerne

maatte derfor holde byggeriet igang. Det skete som bekendt

først i form a f direkte tilskud, 10 pCt. fra kommunerne og 10 pC t.

29