KøbenhavnskeBoligtyper

34 / 81

Halvlukkede karréer
Stokkebebyggelser
Berlin-Neukolln. Stokkebebyggelse 1928.
O g stokkebebyggelserne kom først betydeligt senere — i aarene
efter 1930— til at spille en rolle. I tyverne er det den lukkede karré
der dominerer. Ogsaa i det nyeste byggeri spiller den lukkede
karré stadig en rolle, dog ikke mere som en idealform, men som
en løsning betinget a f særlige forhold som udstykningsmaaden,
gadeplanerne etc.
Som variant a f den lukkede karré kom istedet for stokkebebyggel­
sen den halvlukkede karré til at faa betydning i de sidste stats-
boligfondsaar. Den blev vistnok indført med Henning Hansens
Solgaarden og har i en aarrække været meget yndet, særlig a f
Københavns almindelige Boligselskab, som har anvendt den ved
en stor del a f sine senere bebyggelser, Vibehusene, Østergaar-
den, Roskildegaarden, Enghaven, Typografernes stiftelse og mange
andre steder. R igtig placeret i forhold til verdenshjørnerne og
gadeplanen giver denne bebyggelsesform mange fordele i forhold
til den helt lukkede karré. Den giver mulighed for at faa den lavt-
staaende aftensol ind i gaarden og den skaber forbindelse imellem
gaard og gade, hvorved der bliver bedre mulighed for at lægge
trapperne mod gaarden og maaske derved faa bedre sol paa op­
holdsrummene. Særlig hvor gaardarealet ikke kan blive særlig
stort har denne form betydning.
O g ved denne halvlukkede karréform er i stor udstrækning den
tanke at vende hovedindgange og opholdsrum ind imod gaar­
den, hvor solretningen gør det naturligt, blevet gennemført.
Gaardarealet udlægges i almindelighed ved saadanne bebyggel­
ser som have og legepladser, nyttegaardene er efterhaanden helt
borteliminerede eller ihvertfald indskrænket til et par bankeplad­
ser, idet cykleskure og skarnkasserum, der tidligere dominerede
gaardene, nu kan anbringes i kældrene, fordi brændselsrum­
mene, der tidligere beslaglagde næsten hele kælderen, kan ind­
skrænkes paa grund a f centralvarmen. Ogsaa tørrepladserne
forsvinder, idet de moderne tørrerum med kunstig tørring, som
tilknyttes maskinvaskerisystemerne, erstatter baade de gamle tør­
repladser i fri luft og paa lofterne. Bankepladserne erstattes
yderligere i enkelte nyere bebyggelser a f et fælles støvsugerum
i kælderen.
Man kan derfor udarbejde friluftsarealerne ganske anderledes frit
end før, og disse arealers udformning har ogsaa paa meget afgø­
rende punkter forandret bebyggelsernes karakter.
Stokkebebyggelserne har aldrig faaet den betydning i det køben­
havnske byggeri som i udlandet, særlig i Tyskland. Fritliggende
stokke blev dér i en aarrække umiddelbart før Hitler en planform,
som blev gennemført principfast og undertiden meget haard-
hændet i forhold til ældre omgivende bebyggelser og færdselsaa-
rer. Karakteristisk i saa henseende er f. ex. den store Dammer-
stocksiedlung i Karlsruhe og Haselhorst, Siemenstadt og dele a f
Neukolln ved Berlin.
Denne bebyggelsesmaades rigtighed i forhold til kravet om rigtig
solorientering, lysafstand, smalle adgangsveje, uafhængige a f trafik­
gader og i forhold til en rationel løsning a f plantyperne, er vist
uomtvistelig. Naar typen alligevel ikke kan siges at have succes
mere, er det sikkert fordi den er for skematisk og monoton,
: 15000 man trættes a f denne militæriske opmarch a f ensartede stokke, og
33