37 / 81
rummet gennembrudt a f forstuen. Yderligere kan de opdeles efter
trappernes beliggenhed, nemlig efter som
a.
hovedtrapper og
køkkentrapper ligger overfor hinanden, „modsat“ ,
b.
forskudt for
hinanden og i hver side a f huset, „forsat", og
d.
lagt i samme side
a f planen, „eensidigt".
Blandt de plankonstellationer, der derved opstaar er fire grupper
blevet dominerende, nemlig:
A
gennemgaaende hovedskillerum,
trapper modsat beliggenhed.
B
afbrudt hovedskillerum, modsat
beliggende trapper og
C
gennemgaaende hovedskillerum, forsat
beliggende trapper og
D
gennemgaaende hovedskillerum, een-
sidigt beliggende trapper.
A f de udførte typer udgør type
A
mindst ca. 60 pCt.
Indtil 1928 arbejdedes der praktisk talt kun med disse typer.
Den i 1916 nedsatte boligkommission havde foranlediget en orga
nisation a f det offentligt støttede byggeri, som fik stor betydning,
men at lette den byggelovmæssige spændetrøje, vi var klemt inde i
eller forbedre typerne paa anden maade havde den ikke været
istand til, tværtimod virkede som ovenfor nævnt organisations
formen hæmmende paa plantypernes udviklingsmuligheder. Der
blev fra arkitekternes side gjort mange forsøg paa at forbedre
typerne, baade teknisk og brugsmæssigt. Alexander K lein frem
kom i de aar med sine interessante undersøgelser a f berlinske
boligtyper og sin analyse a f kravene til den moderne bolig. Dette
arbejde satte ogsaa spor hos os. Henning Hansen fremkom paa
Akademisk Arkitektforenings udstilling i 1925 med en plantype
med mange kamre, som senere i lidt ændret form blev udført i
Solgaarden (IV 43), og Monberg udførte til den senere udstilling i
Forum en type, der udtrykte de Kleinske principer.
D a bestræbelserne fra arkitekternes side resulterede i dispensa
tionsmulighederne fra to-trappesystemet, ifølge cirkulæret a f 22. 1.
1929, ifølge hvilket det ved 5-6 etages bebyggelse kan tillades at
nøjes med een brandfri trappe naar lejligheden forsynes med for-
bindelsesaltaner til een side eller selvstændige altaner til to sider,
var der dannet basis for helt nye plantypers opstaaen og i de føl
gende aar udvikles entrappehusene med altaner meget stærkt. De
er blevet en dominerende faktor i byens udseende og har fuldstæn
dig revolutioneret den traditionelle type paa det københavnske
beboelseshus.
Da vi slap for den ene trappe opstod der mulighed for en mere
utvungen planudformning. Planerne blev selvfølgelig først og
fremmest mindre og billigere, men a f endnu større værdi blev det,
at det indbyrdes forhold mellem de enkelte rum blev mere variabelt
og brugsmæssigt fordelagtigere. O g altanerne, der var en brand
foranstaltning, blev en værdi for boligen. Arkitekterne var saa
kloge at gøre en dyd a f nødvendigheden og udforme disse altaner
saadan at de blev værdifulde opholdssteder. Altanhusene blev da
ogsaa populære, saa populære, at man nu daarligt tør bygge et
hus uden altaner selv om de ikke byggelovmæssigt er paakrævet.
Statsboligfondens fire plansystemer er i det nyere byggeri blevet
afløst a f en lang række plankonstellationer, hvori grundstammen
dog stadig er de samme konstruktive krav og i det store og hele og
saa de samme krav til boligens funktion og brug som tidligere, i de
Eentrappesystem
36