KøbenhavnskeBoligtyper

Ulrik Plesner: Forsøgshuse ved Mariendalsvej. Op

ført 1902. Eentrappesystem med altaner. 4 lejlig

heder pr. trappe. 1

:500

Alexander Klein: plantype med 6,5 m husdybde og

udvendig sidegang. Areal 52 m2. 1 :250

allersidste par aar dog med tilløb til en stærkere accentuering a f

rummene i retning a f en enkelt større opholdsstue, flere smaa

soverum og udeladelsen a f spisestuen.

Interessant, men ikke meget kendt, er det, at Ulrik Plesner i

1902 i de paa skolebestyrer Fichs initiativ opførte forsøgshuse ved

Duevej og Mariendalsvej har anvendt typer, der fuldstændig sva

rer til de typer, vi nu 34 aar efter, er naaet til. Bebyggelsesmaaden

er den samme: fritliggende stokke, plansystemet med 4 eensidige

lejligheder pr. trappe, eentrappesystemet med stentrappe og brand

altaner ligeledes. Bebyggelsen blev gennemført ved dispensation

fra kommunens side, hvilket vistnok væsentligst skyldtes davæ

rende telefondirektør, borgerrepræsentant Fr. Johansen. Plantypen

er rigtig og naturlig, det mærkeligste er, at den ikke før nu har sat

sig spor i det følgende byggeri.

Lejlighedstyperne bestaar a f to værelser, hvoraf det ene i sin tid

var tænkt som opholdskøkken og er forsynet med en kogekakkel

ovn, en slags centralkomfur, der opvarmer hele lejligheden. Ved

siden a f dette værelse ligger et lille skyllekøkken med vask, spise

kammer og porcelænsskab. Loftet her er sænket, og derover giver

en lysskakt fra et højtsiddende vindue lys til det bagved liggende

wc.

Brandaltanerne er forrykket saameget fra hinanden, at man fra

den ene kan springe lodret ned paa den anden. Trappen er a f

granit med terrazzorepos’er og har vægge i blank mur a f røde

sten.

Lejligheden var oprindelig forsynet med faste møbler, vægskabe

og slagbænke, men det meste a f dette er fjærnet.

I den følgende planoversigt er samlet en række typer som er fore

kommet mig særlig karakteristiske for dette nyere byggeri. De

valgte typer er karakteristiske udfra vidt forskellige synspunkter:

a f konstruktive aarsager, med hensyn til rummenes placering i

forhold til hinanden, til rummenes indbyrdes størrelsesforhold, til

opholdsrummets placering i forhold til trappen, til badeværelsets

beliggenhed, den benyttede husdybde, o.s.v.

A lle de gengivne typer er grupperet omkring en grundtype. Hvor

en grundtype forekommer i flere bebyggelser er det ældste exem-

pel optegnet. Grundtypen er gengivet i 1:200 og forsynet med

maal, installationer og nordpil. Typevarianterne, der slutter sig til

grundtypen, er gengivet i 1:500 og vendt saaledes, at nord er opad,

hvad der giver det bedste sammenligningsgrundlag. Da en del a f

de nyeste typer arbejder med usymmetriske trappesystemer, er der

som regel gengivet en hel trappegruppe, mindst to planelementer.

A lle typerne er forsynet med ensartede oplysninger og ved grund

typen er vedføjet en karakteristik a f typens egenskaber. Typerne

omfatter som sagt kun københavnske og kun udført byggeri, men

til forstaaelsen a f typedannelsen er undtagelsesvis medtaget uden

landske typer og i enkelte tilfælde ogsaa ikke udførte typer.

Opgaven har iøvrigt kun været at give en oversigt over

existerende

boligtyper, ikke at behandle teoristiske ideal typer, hvorpaa f. ex.

i de sidste aar svenske og norske konkurrencer og udstillinger og

vor egen konkurrence om betonhuse ifjor, har givet interessante

exempler. Ligeledes henvises i den henseende til Alexander Kleins