KøbenhavnskeBoligtyper

man har erfaret, at de forblæste, ubeskyttede friluftsarealer mellem

husene ikke er de ideale opholdspladser, man havde tænkt sig.

Hos os kendes a f større bebyggelser a f denne art særlig Boparken

ved Frederiksborgvej, (Dg) ,Gartnervænget i Søborg, (Cj), og

Niirnberggaarden ved Holmbladsgade, (Da),, alle 5-etagers. A f

halvhøje bebyggelser efter dette princip er især Ringparken ved

Tesdorphsvej, (Dc), den kommunale bebyggelse ved Rentemester-

vej, (Df), og Grøndalsparkvejens haveby i Vanløse, (De), be

mærkelsesværdige.

Stokkebebyggelserne i den oprindelige skematiske form er a f oven-

Blokkebebyggelser

nævnte grunde ved at forsvinde. Istedetfor er opstaaet en række

mellemformer. Afkortede stokke paa ca. 50-70 m.s længde i form

a f fritliggende blokke som i Ryparken, (Db), eller endnu kortere

som i Blidah, (Ch), dog alle stadig med den ensartede monotone

placering uden hensyn til omgivende bebyggelser og gammel

beplantning, og ligesaalidt med hensyntagen til friluftsarealets

brug som de egentlige stokkebebyggelser. I den henseende giver

bebyggelsen med vinkelplacering a f bygningerne som Bellavista,

Vinkelbebyggelser

i Klampenborg, (B0), L ille Tuborg ved Strandvejen, (Bg), og det

capriciøse Store TafFelbay, større værdier, særlig naar denne ud

formning som i de nævnte tilfælde forenes med gammel park

beplantning, der bevares og udnyttes. Med mindre held er en

saadan vinkelformet bebyggelsesmaade benyttet ved Tagensbo,

(Ce), ved Bispebjerg Hospital, hvor det stærkt stigende terræn

og bygningernes længde staar i misforhold til planformen.

Paa Traneberg og Stadshagen i Stockholm er gennemført meget

smukke bebyggelsesplaner med saadanne uensartede byggeformer,

vinkelbebyggelser i forbindelse med stokke og fritliggende blokke,

alle placeret efter terrænforholdene, i nøje relation til højde

kurverne. Disse bebyggelser indeholder smukke læbeskyttede fri

luftsarealer, og i sammenhæng giver denne sammenblanding a f

stokke og vinkelbygninger smukke bybilleder. Et tilsvarende

exempel findes herhjemme i Godthaabsvænget ved Godthaabs-

vej, (Cd). Der er ingen tvivl om at vi i fremtiden i højere grad

vil komme til at arbejde med saadanne bebyggelsesmaader, der

paa en naturlig maade uden altfor teoretiske arbejdsprinciper til

passer sig terrænforhold og verdenshjørner og skaber brugelige

opholdsarealer.

Paa side 52—55 er samlet en række bebyggelsesplaner for udførte

københavnske bebyggelser fra 1914 til nu, der viser udviklingen

fra den lukkede karré over den halvlukkede karré og stokke

bebyggelsen til den helt aabne parkbebyggelse. Planerne er

alle i samme maalestokforhold, 1:5000, og vendt med nord opad.

For selve boligtypens vedkommende er udviklingen gaaet meget

Plantyperne

langsomt. Naar de allersidste faa aar undtages har udviklingen

væsentligst indskrænket sig til en forbedret udstyrelse, særlig med

hensyn til opvarmningssystemer og sanitære installationer. Planen

a f selve boligen blev indtil 1930 kun lidt forandret fra typerne

fra 8o’erne. Toiletrummet rykkede fra gaarden op til køkken-

trapperepos’en og derfra til sidst ind i lejligheden. Centralvarme

og varmt vand blev en selvfølge, til sidst ogsaa baderummet.

Planen iklædtes skiftende tiders formidealer, regelmæssige og