KøbenhavnskeBoligtyper

ganske meningsløst og siden dengang kræves totrappesystem til

disse typer, hvad der vanskeliggør planløsningen i en saadan

grad, at typerne bliver uøkonomiske og uanvendelige. Disse typer

fortsætter iøvrigt naturligt i

centraltrappesystemer

, der særlig hos

Typer med centraltrappe

svenskerne er vidt udviklede. De meget anvendte ovenbelyste

trapper midt i blokken, jvnf. Sven Markelius’ type, (IV47C), er dog

lidet tiltalende og den anvendelse af ovenlystrapper som her hos

os er begyndt, bør kun fortsættes, hvor særlige forhold betinger en

saadan løsning.

Bedre er de typer, hvor man som i Hygoms hus paa Harsdorffsvej,

(IV47e), lader centraltrappesystemet knyttes til en lysgaard. Typen

danner i det nævnte exempel et planelement som kunde tænkes

fortsat i en større sammenhængende bebyggelse. Poul Henningsen

og Jens Nielsen har for en halv snes aar siden udført projekter

efter dette princip, senere har Hilda Rømer og Nyboe Petersen,

(IV47e), taget tanken op. I almindelighed kræver dette plan

princip forskudte etagehøjder.

Smukkest forekommer dette planprincip mig at være løst i Niels

Einar Erikssons hus paa Sodra Ringvågen i Stockholm, (IV47b),

hvor lysgaarden kun giver lys til trappen og derfor kun har bredde

som denne, medens dens længde svarer til en gadebredde, hvorfor

trappen er belyst i samme omfang som hvis den laa udvendig.

For de svenske planers vedkommende, hvor der samles indtil 12-16

Typer med midtergang

lejligheder paa en saadan centraltrappe fortsætter disse typer di

rekte over i

midtergangstyper,

som jeg dog har ment at maatte

udelade af oversigten.

Ogsaa andre planformer, der er interessante, men lidet typiske, har

desværre maattet udelades, det gælder f. ex. typer med

to etagers-

Typer med to etager

boliger

i høje etagehuse; Anton Brenner har i Frankfurt og

v. Schmalensee i Stockholm udført bemærkelsesværdige exempler

paa disse systemer. Det samme gælder typer med

udvendig side-

Typer med udvendig sidegang

gang,

som giver udmærkede planmuligheder og som florerer stærkt

i Tyskland, men som det ikke er lykkedes at indføre herhjemme.

Disse centraltrappetyper modsvarer ogsaa de typer hvor man paa

grund a f særlige forhold, modsat forholdene i statsboligfonds-

perioden, maa tilvejebringe en stærk udnyttelse a f grundarealet.

Udover de almindelige typer med stor husdybde danner disse

Typer med stor husdybde

bebyggelser ikke grundlag for nogen egentlig typedannelse, men

en del af dem indeholder interessante planløsninger og jeg gengiver

derfor her et par a f dem, Gottlobs beboelseshus i Baldersgade, der

har 6 lejligheder pr. trappe og meget stor husdybde, Skjøt-

Pedersens hus paa Hardorffsvej, hvor der ved stærke fremspring

baade mod gaard og gade skabes en meget koncentreret plan

og Kooperative arkitekters meget spidsfindige klampenborghus,

hvor dog planens konsekvente udformning er meget mere sikkert

udformet end opbygningen.

Som en naturlig forudsætning for planudformningen burde møb-

leringsmaaden have været undersøgt. Den moderne boligplan,

særlig de stærkt accentuerede gruppedelte planer, kan kun ud

formes rigtigt naar en vis møbleringsstandard lægges til grund for

udformningen, og man vilde f. ex. kunde udforme planerne

meget mere bl’ugsmæssigt fordelagtigt Og økonomisk hvis mø-

A. Skjøt-Pedersen: beboelseshus, Harsdorffsvej. Stærk

bierne hørte til lejligheden, end nu, hvor man, selvom der

grundudnyttelse. Plan 1:5 0 0