46 / 81
1S55 60 65 70 75 30 05 90 95 1900
De stærke Svingninger i Byggeriets aarlige Omfang
ses klart a f Kurven. Samtidigt vil man bemærke, at
det var i Løbet a f yo'erne, at den afgørende Æn
dring i Boligbyggeriets Omfang og Befolkningstil
væksten satte sig igennem.
160
140
320
100
80
60
1855 60 65 70
75 80 85 90 95 1900
Indextal for Husleje 1855 = 100
Indextal for Arbejdslon 1855
=
100
Indextal for Detailpriser 1855
=
100
Aarene fra 1850 til 1875 er for Byggeriet i Hovedstaden bemær
kelsesværdigt derved, at man paabegyndte Byggeriet udenfor
Søerne — Indledningen til den tredie store Udvidelse af Ho
vedstaden.
Set med vore Øjne er det dog paafaldende, med hvor ringe Omhu
og Forudseenhed dette Byggeri blev ledet fra Myndighedernes
Side. Imidlertid maa man huske paa, at ikke alene faldt det ganske i
Traad med den raadende Aandsretning „Frikonkurrencen" at
gribe saa lidt ind som muligt overfor Byggeriet, men man sav
nede ogsaa ganske Forstaaelsen af, at det var en
Udvikling
, der
hermed blev paabegyndt, at Byen gled ind i en nyVækstperiode.
Aarene midt i 70’erne deler Perioden 1855—19°°- Før 1875 blev
der gennemgaaende bygget ca. 80.000 m3 Etageareal aarligt —
efter 1875 naar Byggeriet op paa gennemsnitligt 180.000 m3
Etageareal aarligt.
Aarene før 1875 var en vanskelig Tid. Leveomkostningerne steg
med mellem 5 og 10 Procent, Huslejen med 30 til 40 Procent,
medens Arbejdslønnen havde vanskeligt ved at følge med; hvor
for der i denne Periode næppe er sket nogen Stigning i „Real
lønnen".
Efter 1875 er Billedet vendt om. Leveomkostningerne er faldende;
Huslejen viser dog yderligere Stigning (ca. 50 Procent i Forhold
til 1955) medens Arbejdslønnen er steget med 75 Procent. Naar
Arbejdslønnen stiger saa stærkt samtidigt med, at Leveomkost
ningerne falder, vil det sige, at en Arbejder for sin Indtægt kan
købe væsentligt flere Varer — bedre Klæder, bedre Bolig og
flere Nærings- og Nydelsesmidler.
Stigningen i Huslejen, maa forklares ud fra, at Statistiken er ud
arbejdet paa Grundlag af den gennemsnitlige Leje for Lejlighe
der, averteret til Leje i „Adresseavisen". Da det utvivlsomt sær
ligt er nye Lejligheder, der averteres, maa man gaa ud fra, at
det er Lejligheder a f en stadigt stigende Standard. Det er
heraf, Lejestigningen kommer, og allerede heri ligger, at naar
denne Periode udviser et Boligbyggeri, der fra 1877 til 1900
praktisk taget ligger paa Maksimum hele Tiden, skyldes det
den voldsomme Stigning i Reallønnen,
der gav Basis for at bygge bedre
og bedre Lejligheder og stadigvæk faa disse Lejligheder lejet ud.
De Forbedringer, som Byggeriet før 1875 kunde byde paa, var
for Smaalejlighederne eget Køkken med Spildevandsafløb og
„Vandledninger inde i Husene". Det aarlige Vandforbrug steg
fra 175 hl pr. Indbygger i 1860 til 240 hl pr. Indbygger i 1900.
Efter 1875 kom Gasforsyningen til. I 1880 havde r/4, 1901 97
Procent af Husstandene Gas.
Men ogsaa paa mange andre Felter ser man Forbedringerne af
Boligforholdene. Efterfølgende Tabeller, der gælder Københavns
Kommune vil vise dette.
Lejlighedernes Beliggenhed:
I Forhus.
Kurverne viser den Ændring a f de økonomiske Vil-
kaår, der indledtes i yo ’erne og som klarest kom
frem siden
1885
. Stærk Stigning i Reallønnen, højt
I Mellem-, Side-
Og
Baghus
Huslejeniveau og lave Leveomkostninger.
I Kælderen............................
1880 1885 1890 1895 1901
76,4 76,6 78,6
79,3
82,2
23,6
23,4
21,4 20,7 17,8
4,6
4,5 4,3 3,9 3 ,i
45