KøbenhavnskeBoligtyper

51 / 81

1925 kunde man for Alvor interessere sig for Centralvarme,
varmt Brugsvand og Bad ved Byggeriet. I 1925 havde kun godt
4 pCt. a f samtlige bestaaende Lejligheder Centralvarme og
varmt Vand; i 1930 var man kommet op paa, at 10 pCt. af Lejlig­
hederne havde dette.
Med Hensyn til Bad stiller Procenterne sig saaledes:
1916....................................................... 7,8 pCt. a f Lejlighederne
1921....................................................... 12,2 — - —
1925.......................................................... i6 >4 — - —
193° ..................................................................... 2 i , i — -
En a f de væsentligste Forbedringer, der opnaaedes ved disse Aars
Byggeri — saavel en Følge a f det offentliges Støtte til Byggeriet
som et Resultat af Kommunens Jordpolitik — er, at der udlagdes
betydeligt større Arealer som Gaardspladser (Gaardhaver), For­
haver, Veje og frie grønne Arealer end bestaaende Vej- og Bygge­
lovgivning kræver. Disse Bestræbelser er blevet mødt med saa
stor Forstaaelse a f Befolkningen, at det efterhaanden er ved at
betale sig for en privat Bygherre ikke at bebygge en Grund op til
Maksimum.
Byggeriets Vilkaar i denne Periode maa ses som Modsætning til A a ­
rene før. Renteniveauet har ligget relativt lavt. Byggepriserne har
ligget nogenlunde konstant. Endeligt maa det paapeges, at Real­
indkomsten har udvist en klar Tendens til Stigning. Paa Basis
heraf er det private Byggeri af Udlejningslejligheder kommet i
Gang igen ved Siden a f det af Stat og Kommune støttede
Byggeri.
Stigningen i Indtægterne har skabt Købekraft til Installationer
i de nybyggede Lejligheder. Da der i de sidste 5 Aar er bygget
mange Lejligheder, har en stor Procentdel a f Lejlighederne
de nu almindelige Installationer: Bad, Centralvarme og varmt
Vand.
A f samtlige Lejligheder havde følgende Procentdel:
Bad Centralvarme Varm t Vand
1916 .................................... 7,8
1921.................................... 12,2
1925.................................... 16,4 4,7 4,3
1930.................................... 21,1 10,7 10,2
1935 (anslaaet)........... 33,0 25,0 25,0
Nu er det jo ikke disse tekniske Installationer, der alene har præ­
get Boligbyggeriet. Det er ogsaa Bestræbelserne for at danne rig­
tigt placerede Boligkvarterer med tilstrækkeligt frie Arealer i For­
bindelse med Lejlighedernes og Stuernes Drejning mod Lys og
Sol, der har spillet ind.
At Boligidealerne ændres er en naturlig Følge af, at Boligbehovet
ændres. Alene i det Antal Personer, der gaar paa een Husstand,
er der i de sidste 15— 20 Aar sket en mærkbar Nedgang, fordi
der er færre Husassistenter, ikke saa mange Børn, færre Loge­
rende, men flere enligtstillede i egen Lejlighed. Naar Lejlighe­
derne opgjort efter Værelsesantal samtidigt viser en Tendens hen-
imod Middeltypen — 2 til 4 Værelser — bliver der mere Værel-
sesplads til hver enkelt, saaledes at Storkøbenhavn nu som Hel­
hed taget har eet Værelse til hver Indbygger.
50
Efter 1928
Nationalbankens Diskonto viser hvilket højt Rente­
niveau faktisk har været raadendefra 1916 til 1930.
Først efter 1928 og særlig efter 1930 har Renten
naaet et nogenlunde gunstigt Niveau
m
Haandværksudgijterne naaede deres Maksimum i
1920 og faldt derefter. Først i 1928 syntes de at
have naaet et nogenlunde konstant Niveau
Realindkomsten laa paa et Niveau a f 110 fra 1923
til 1927. I 1928 indledtes en Stigning, der dog
ikke helt har kunnet fastholdes