KøbenhavnskeBoligtyper

samt i det relativt høje Renteniveau, der medførte store Kurstab

og vanskelige Belaaningsforhold. Hvor stærk Prisstigningen har

været fremgaar af Kurven over Pristalletfor Haandværksudgifterne.

Høje Byggeudgifter medfører imidlertid ikke i sig selv, at Byg

geriet gaar i Staa. Men naar man staar usikker overfor Frem

tidens Byggeprisniveau, særlig hvis man venter, at Byggepriserne

i Fremtiden vil ligge lavere, er det ugørligt at bygge paa pri

vatøkonomisk Grundlag. Man investererjo en Kapital for en lang

Aarrække. Falder Byggepriserne, har man tabt Prisfaldet, idet

det jo ikke er muligt at opnaa nogen væsentlig Afskrivning af

Kapitalen selv indenfor et Tidsrum paa baade 10 og 20 Aar.

Det standsede private Byggeri og den stærke Befolkningstilvækst

førte lige ind i Boligmangelen, Bolignøden, og samtidigt ind i

Huslejereguleringen, at Huslejen lovmæssigt blev fastlagt. Der

fandtes ingen ledige Lejligheder. De ubemidlede, der mistede

deres Bolig, maatte indlogeres som Husvilde, og de bestaaende

Boliger maatte udnyttes stærkere. De to Tabeller, der viser Stig

ningen i Antal Personer pr. Husstand (Lejlighed) og Antallet af

Personer pr. Værelse op til 1921, giver Udtryk for dette. Ogsaa

Overbefolkningen af Lejlighederne, der naaede sit Maksimum i

1921, viser, hvor vanskeligt det var.

Da man selvfølgelig ikke saavel a f boligmæssige som af beskæf-

tigelsesmæssige Grunde kunde undlade at bygge, gennemførtes

en Lovgivning om Støtte fra Stat og Kommune til Byggeriet.

Den givne Støtte havde Form dels som Fritagelse for kommunale

Ejendomsskatter, dels som Tilskud — op til 20 pCt. fra Staten og

lige saa meget fra Kommunen, og endeligt ogsaa som Laan eller

Garanti for Laan.

Efter 1922 og indtil 1. Oktober 1928 ydedes Laanene som Stats-

boligfondslaan, der udbetaltes som Obligationer, saaledes at Kurs

tabet faldt paa Laantageren. Laanene kunde ydes med indtil

40 pCt. af Anskaffelsessummen med Pantesikkerhed indenfor 80

undtagelsesvis 90 pCt. a f den samlede Anskaffelsessum.

Paa Grundlag af Støttelovgivningen fandt der et meget betydeligt

Byggeri Sted i Hovedstaden. Hvor omfattende det Offentliges

Støtte har været fremgaar af, at af de 66.000 Lejligheder, der op

førtes i Hovedstaden i Aarene 1916 til 1931, blev godt 12.000 op

ført direkte af Kommunerne, medens 29.000 opførtes af private

Bygherrer eller Byggeforeninger med offentlig Støtte. De to

Trediedele af samtlige opførte Lejligheder er saaledes støttede,

og man maa regne med, at der i disse Aar af Kommune og Stat

er ydet 250 til 300 Millioner Kr. til Hovedstadens Byggeri.

Naar der er Mangel paa Husrum, er det en Selvfølge, at Hoved

vægten ved det støttede Byggeri maa lægges paa at producere

Husrum. Spørgsmaalene om Forbedringer og Installationer —

udover de almindeligt anerkendte — maatte man lade ligge. Lige

som man i tidligere Perioder havde naaet at popularisere Vand-

og Gasinstallationen, naaede man dog i disse Aar kun at forsyne

samtlige Lejligheder med Elektricitet. I 1916 fandtes Elektricitet i

60 pCt. af Lejlighederne mod ca. 90 pCt. i 1921. Ogsaa W .C .’et

rykkede frem med 66 pCt. i 1925 og 75 pCt. i 1930. Naar man

ikke her kan naa op paa 90 pCt., ligger det i, at de ældste og

ringeste Lejligheder er uegnede til denne Installation. Først efter