47 / 81
Lejlighedernes Fordeling efter Værelsesantal i Procent:
1880 1885 1890 1895 1901
1
Værelse...................................
16,8
15,0
i
3 ,9 1 3 ,3
13,1
2
Værelser................................
3 2 ,9 3 6 ,3 3 9 ,9
40,2 41,2
3
—
................................
16,8
16,7 16,7 17,0
4
-
..................................
‘
3
I?
3
<
12,8
*
3 ,5
i
3 ,9
14,4
5
“
..................................
7
>°
6 ,3
6 ,5
5 ,9
6
-
..................................
1 4 ,3
4,6 4,0
4
,o
3 ,5
7
-
..................................
2,8
2 ,5
2,4 2,1
8
—
og derover............
4,7
4,7
3 ,2
3
,°
2,8
I a lt. . .
100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Den første Tabel viser ganske klart, i hvor omfattende Grad Ny
byggeriet i 8oerne og 90erne vendte sig fra Lejlighederne i Side-,
Mellem- og Baghuse og i Kældere.
A f Tabellens anden Del ser man, at Tendensen henimod Lejlig
heder med 2 og 3 Værelser og bort fra Lejlighederne med eet
Værelse og mange Værelser ogsaa har været raadende i disse Aar.
Befolkningstilvæksten og Boligbyggeriet er i denne Periode gaaet
Haand i Haand; hvor parallelt disse to Størrelser har bevæget sig,
vil man let se a f Kurven øverst Side 45. Den store Tilvækst til Be
folkningen maa dog ikke opfattes som Aarsag til det stærke Byggeri
— eller omvendt. Det er den stærke Stigning i Reallønnen, der er
Aarsag til Indvandringen til Byen og Boligbyggeriet. Spørger vi
atter om Aarsagen til, at Reallønnen er steget— at det har været
muligt at give den store jævne Befolkning en langt større Mængde
a f Forbrugsgoder end tidligere — maa vi antageligt forklare dette
udfra Industrialismens Gennembrud, de store tekniske Frem
skridt og en stadig Udvikling a f den økonomiske Organisation.
Det maa fremhæves, at Udviklingen til en højere økonomisk
Organisation i sig selv indebærer, at Frikonkurrencen begrænses.
Denne Tendens over mod en Regulering af Økonomien begyndte
saa smaat i 70erne og blev stadigt stærkere.
De store Fremskridt, der fandt Sted i Tiden op til Aar 1900 for
Befolkningens store Flertal, har dog ogsaa deres mørke Side. For
den fattigste Del a f Befolkningen synes Forholdene at være blevet
værre. Ser man paa efterfølgende lille Tabel, der illustrerer de
ringest mulige Boligforhold, vil man se, at 1895 synes at være
Maksimum med Hensyn til slette Boligvilkaar for den fattigste
Del af den københavnske Befolkning.
Lejligheder med 8 Beboere og herover:
Antal
Antal
Et-Væ-
To-Væ Samlet
pCt. af
relses
relses
Antal
Befolk
Lejligh.
Lejligh.
Beboere
ningen
1880.................. .........
55
540
5-337
2,28
1885.................. .........
57
738
7
- i
3
i
2,67
1890..................
68
I.087
9-783 3,28
1895.................. .........
54
I.244
11.040
3?44
190 1..................
66
1,287
11,642
3
>
3
6
Aarene før 1907 er præget a f Optrækket til Byggekrisen i 1907—08,
|9 0 0 _1916
og Aarene fra 1909 til 1916 a f Byggekrisens Virkninger. Benyt
telsen af Ordet „Byggekrise" er dog noget misvisende.
Saafremt Bankerne i Aarene fra Aarhundredskiftet og op til 1907
46