KøbenhavnskeBoligtyper

49 / 81

lige op til 1916, har utvivlsomt, i Forbindelse med, at der ikke
foregik nogen Stigning af Reallønnen, formaaet at holde Byggeriet
nede, til Trods for, at der i disse Aar fandt en ret stærk Befolk­
ningstilvækst Sted. Man kan ogsaa sige det paa den Maade, at
man standsede Byggeriet for sent med Diskontoforhøjelsen i 1907
— det var Bankernes første Fejl. Den næste Fejl begik man ved alt
for længe at holde Byggeriet nede paa Minimumsproduktion. Da
man endelig vilde blæse Liv i Byggeriet igen, var det for sent.
Paa Grund a f Prisstigningerne var der ingen, der turde bygge.
Den Forbedring a f Boligforholdene, der saa stærkt indledes efter
1875, fortsattes i disse Aar. Tabellerne og Kurverne, der viser
Lejlighedernes Placering i Ejendommene, Lejlighedernes Forde­
ling efter Værelsesantal (Side 45 og 46) og Overbefolkningen
i Lejlighederne (Side 51), illustrerer dette. Ogsaa Bevægelsen
over mod Installationer fortsattes. I 1901 havde saaledes kun 3
Procent a f Lejlighederne elektrisk Lys og Vandkloset, medens
man var kommet op paa 60 Procent i 1916. Centralvarme og
varmt Brugsvand eksisterede dog praktisk taget ikke i 1916. Lige­
ledes giver nedenstaaende Tabel en interessant Angivelse af, i
hvor ringe Grad Lejlighederne havde Bad knyttet til sig.
Antal a f Lejligheder, der har Adgang til Bad:
1906 1911
København....................... 3,8 6,8
Frederiksberg.................... 8,3 12,5
G en to fte ............................ 16,2 19,6
Havde Forholdene udviklet sig gunstigt efter 1916 i den Forstand,
at der havde været den fornødne Købekraft blandt Befolkningen
(stigende Realløn) og konstante Byggeomkostninger, skulde man
utvivlsomt have været ind paa at popularisere yderligere Forbed­
ringer a f Lejlighederne. De Installationer m. m., som vi faar efter
1928 — altsaa 12 Aar senere — skulde vi, hvis Forholdene havde
været normale, have haft i Aarene efter 1916. Men saaledes gik det
ikke, man maatte a f al Magt kaste sig ind i en Kamp mod Bolignøden.
Var Byggeriet ikke i Gangfør 1916, saaledes at Boligproduktionen
ikke dækkede Tilgangen til Boligbehovet, blev det endnu vanske­
ligere at faa Boligproduktionen i Gang efter 1916, trods en fortsat
stærk Befolkningstilvækst.
Forholdet mellem Boligproduktionen og Befolkningstilvæksten stiller sig
for Aarene fra 1900 til 1930 saaledes:
Antal nybyggede BefolkningsAntal nye Lejlig­
Lejligheder tilvækst heder pr. 1000
aarligt Gennemaarligt GennemIndivider Befolk­
snit snit ningstilvækst
1901—06 , .................. 5562 I 3 l 8 l 422
1906—1 1 . . , , ............ 2143 9849 2l8
1911—16 ............ 2441 10673 225
1916—21 .................. 3621 I263I 286
1921-25 ...... ............. 49 l6 5662 867
1925-30 ............. 4882 6904 698
1930-35 ............. 967° I364O 709
Som man vil se a f Tallene, har Lejlighedstilgangen i Aarene fra
1906 til 1921 været urimelig ringe i Forhold til Befolkningstil­
væksten. Vanskeligheden ved at faa Byggeriet i Gang efter 1916
laa i de stærke Prisstigninger paa Materialer og Arbejdsløn
48