KøbenhavnskeBoligtyper

48 / 81

havde indladt sig paa letsindig Kreditgivning til en eller anden
Industrigren, f. Eks. Cementindustrien, var der næppe nogen, der
vilde have kaldt den Krise, der indtraf i 1907, for „Cement­
krisen". Men da nu alle og enhver kunde se, at der var bygget
for rigeligt, valgte man at kalde Krisen i 1907—08 for en „Bygge­
krise". Krisen havde intet med Byggeriet at gøre udover, at
Bankerne havde finansieret Byggeriet for stærkt og paa usundt
Grundlag. Det var Bankerne, det var galt med, og Krisen var
en Bankkrise. Naar der er Anledning til at fremhæve dette, er det
fordi, Mentaliteten fra disse Aar stadigvæk er raadende. Bygges
der lidt rigeligt et Aar, bliver der straks raabt „Byggekrise" saa
eftertrykkeligt, at man finder, det nærmest er et Onde, at der
bliver bygget. Man glemmer, at Spørgsmaalet er, om Kreditten
til Byggeriet er ydet paa sund Basis.
NationalTilgang i m 2til Ledige Lejlig­
Aarstal bankens Etagearealet heder i pCt.
Diskonto Kbh. og Frbg. af samtlige
I 9° ° 5,87 439676 0,9 •
1901 5,33 47601I 2,2
1902 4,05 370267 3,3
1903 4,37 627503 5,i
1004 4 ,5° 608718 6,8
1905 4 ,3° 479088 7,6
1906 5,22 5923 81 7,5
1907 6,18 376810 7,3
1908 6,13 488056 6,4
1909 4,94 IO543O 5,9
1910 5 ,°o I 16182 4,°
1 9 1 1 4,62 78872 2,5
1912 5,06 183651 1,4
I9 I3 5,75 321374 1,1
1914 5,52 325298 1,4
I9 I5 5,27 248884 i ,3
1916 5 ,00 223284 —
Hvis man ser paa Kurven over Byggeriets Omfang i disse Aar,
vil man bemærke, at Maksimum for Byggevirksomheden snarere
samlede sig om Aarene 1903—04 end umiddelbart før Krisen i
i 9°7—08. Det er tillige bemærkelsesværdigt, at den stigende Ledig­
hed for Lejligheder ikke synes at have paavirket Byggevirksom­
hedens Omfang. Maaske var det de gamle Lejligheder, der var
ledige, og de nye, der kunde lejes ud. Statistiken giver dog ingen
Oplysninger om dette Spørgsmaal. Derimod synes Diskontoens
Højde at have øvet en afgørende Indflydelse, dels i den Forstand,
at den meget høje Rentesats i 1907—08 standsede Byggeriet, men
ogsaa saaledes, at den relativt høje Rente, der vedblev at være
gældende stadigvæk, holdt Byggeriet nede.
Den sædvanligt raadende Betragtning er jo, at „Bankerne" efter
de forskellige Banksammenbrud i 1907—08 havde faaet saa stor
Interesse i Nybygninger, at de, for at stive Lejeniveauet af, næg­
tede at give nye Byggelaan, saaledes at nybyggede Lejligheder
ikke skulde konkurrere Lejen nedad i de overtagne Ejendomme. At
denne negative Betragtning ogsaa skulde være den eneste rigtige,
kan næppe antages. Den høje Rentefod, der raadede i Aarene
47