KøbenhavnskeBoligtyper

skema. V i’har f. ex. faaet trappevinduet anbragt i den rigtige højde

i forhold til trapperepos’en. Efterhaanden har vi ogsaa lært at give

opholdsstuerne et stort vindue og kamrene et mindre, vi anbrin

ger altanerne saaledes at de ikke skygger for den underliggende

lejlighed og vi har ogsaa indset at det er behageligere at kigge

ud af en stor rude end gennem et sprodsedelt vindue.

Men vi arbejder med altfor gnidrede størrelser, detaillerne er for

smaa i maalene. Vinduerne er blevet brede, men til gengæld

oftest for lave og trykkede. I næsten alt det nyere byggeri fore

kommer disse maalenheder mig for smaa.

Der er ogsaa opstaaet en ulyksalig tilbøjelighed til grelle farve-

virkninger, vinduer og døre og pudsede murflader males grønne,

røde eller gule i farveskalaer, der oftest misklæder teglstenene og

farverne i naturen.

Med hensyn til husenes indpasning i terrænet, særlig i gamle

parkanlæg, maa der derimod siges at være naaet smukke resultater,

særlig i bebyggelser som Blidah, Bellavista, Lille Tuborg, Lyk-

kensgave og Jørgenshave.

Jeg har nogle gange i udlandet haft lejlighed til at vise lysbilleder

af disse huse, omgivet a f gamle træer, støttet a f en fremragende

fotografering, og har konstateret udlændinges beundring for dem.

Selv om vi, der kender dem ud og ind, maaske er en grad mindre

betagne, maa vi erkende at de seneste aar paa dette omraade

har tilført os nye værdier i samvirkningen mellem arkitektur og

natur.

V i har tilført byggeriet nye æstetiske værdier, men vi har mi

stet en del af de gamle, som der ikke var grund til at give op.

Jeg vil slutte med, ligesom Steen Eiler Rasmussen i 1926, at frem

hæve den foregaaende periode og hævde at statsboligfonds-

husene, tiltrods for deres stereotype formalisme, ofte virker mere

rigtige i maalene, har mere behagelige detailstørrelser og har

mere holdning i bybilledet end de urolige flimrende nye huse

med deres trykkede vindueshøjder, ofte uskønne altanformer og

deres grimme farver.

Der ligger stadig i etagehusenes rigtige udformning problemer,

der slet ikke er løst endnu.

Boligbyggeriets V ilk a a r siden 1856

Af cand. polit. Enrico Hansen

Midt i det nittende Aarhundrede var København en By af Haand-

1856—1900

værkere og Handlende. Der fandtes ingen egentlig Industri, ingen

ensartet Industriarbejderklasse og derfor intet Arbejderspørgsmaal

men en betydelig Forskel mellem Rig og Fa ttig— omtrent en T i

endedel af Befolkningen var under Fattigvæsnet.

Det herskende økonomiske Synspunkt var „Frikonkurrencen” .

Meningen hermed var, at naar den enkelte varetog sin private

Økonomi ud fra sine snævre økonomiske Interesser, gavnede han

dermed ogsaa Helheden. Fra Samfundets Side burde der derfor

ske saa faa Indgreb som muligt i Borgernes selvstændige Vare

tagelse af deres økonomiske Interesse; alle kunstige Indgreb burde

holdes ude, og Kræfterne burde have frit Spil.