108 / 363
GRUND - OG H JÆ LPEV IDENSKABER
MATEMAT IK
I
t id e n
f r a
1908 til en ny undervisningsplans ikrafttræden 1940
var Højskolens normale undervisning i matematik og regning
begrænset til landinspektører og skovbrugere. Mindstemålet for
adgang til de to studieretninger udgjordes af realeksamen, sup
pleret med en lille tillægsprøve. På dette grundlag gaves en under
visning, der strakte sig over 3 semestre og i hovedsagen var fælles
for de to retninger (4, 5 og 4 ugentlige timer i de 3 semestre). Den
omfattede regning (herunder bl. a. brug af tabeller og regnestok),
aritmetik og algebra, plan og sfærisk trigonometri, stereometri,
analytisk plangeometri samt differential- og integralregning. Om-
fangsmæssigt svarede den på adskillige punkter til matematisk
artium, medens den på andre gik en del videre. I sidste semester
modtog landinspektørerne yderligere undervisning i en ugentlig
time, hvor der behandledes emner af særlig betydning for disse
(kurvers krumningsforhold m. m.).
Fra 1940 ændredes denne undervisning en del. Adgangsbetin
gelserne skærpedes, således at man nu krævede matematisk artium
eller en tillægsprøve, der for matematikkens vedkommende ligger
på samme niveau. Samtidig forøgedes landinspektørernes timetal
1 matematik og regning noget, således at timefordelingen i de 3
semestre blev 5, 4 og 6 ugentlige timer. Disse forhold gjorde det
muligt at inddrage forskellige nye og tiltrængte emner i under
visningen (fladeteori, differentialligninger, nomografi m. m.).
Skovbrugernes matematikundervisning blev derimod reduceret til
2 semestre; de fulgtes her med landinspektørerne, og på grund af
de øgede forkundskaber kunne de bringes op til omtrent samme
slutniveau som tidligere.
Yderligere indførtes fra 1940 en undervisning i matematik og
regning for to andre af Højskolens studieretninger: landbrugerne
og mejeribrugerne. Den gives i 2 semestre med 3 ugentlige timer
i hvert. Den bygger på kundskaber i matematik som til mellem
105