I den i 1948 nyoprettede assistentstilling virkede A. Hermansen
i en ret lang årrække, nemlig 1948—50 som vikar og 1950—56
som assistent og amanuensis. Hans videnskabelige interesse førte
til bygning af et apparatur til fremstilling af interferensfiltre, en
indsats, der yderligere bidrog til at gøre laboratoriet kendt som
et optisk forskningscentrum.
Parallelt med den rige videnskabelige udvikling gik et intenst
oplysningsarbejde. Herom vidner talrige populære artikler og
foredrag om atomet og atomenergien.
Ebbe Rasmussen fik den opgave at føre undervisningsplanen
af 1939 ud i livet. Efter den blev der lagt megen vægt på opgave
regning, og han konstruerede opgaverne med stor omhu, for at de
kunne blive såvel lærerige som virkelighedstro; de fleste eksamens
opgaver blev således gennemprøvet eksperimentelt. Forelæsnin
gerne var uhøjtidelige og højt værdsat af de studerende.
Da Universitetet skulle revidere sin undervisning for fysikstu
derende, rettede man henvendelse til Ebbe Rasmussen om at over
tage et af dets professorater i fysik, og han accepterede tilbudet,
skønt han uden tvivl ventede sig meget af den udvikling, Hø j
skolens fysiske Laboratorium kom ind i, da behovet for specialister
i radioaktive isotopers anvendelse i landbrugsforskningen med
førte, at der skulle etableres undervisning heri, og at denne
undervisning blev henlagt til laboratoriet. Til den daglige ledelse
af et nyt isotoplaboratorium havde Ebbe Rasmussen udset sin
videnskabelige medarbejder, Victor Middelboe, der i 1956 ansat
tes som laborator. Få måneder efter forlod Ebbe Rasmussen Hø j
skolen og efterfulgtes af dr. phil. J. M. Lyshede.
] . M. Ly shede.
KEMI
D
e t
m e s t e
a f
d e n
undervisning i kemi, der meddeles ved Hø j
skolen, er såkaldt „første års kemi“, det vil sige, hvad man kan
lære flittige og velbegavede begyndere på ét år. Højskolens kemi
110