er gennemgået både i forelæsnings- og overhøringsform. Under
visningen tilsigter at skærpe den studerendes forstand og give
ham et solidt grundlag for forståelsen af en række vigtige fag i
hans senere studium. Dette videnskabelige grundlag har unæg
telig i de 50 år undergået en stærk udvikling, der afspejler sig
i de 6 udgaver af Bjerrums lærebog. Et enkelt eksempel vil vise
det. Odin T. Christensen berørte i sin lærebog i 1908 kun den
elektrolytiske dissociation et par steder og med forsigtighed. Nu
danner ionlæren den faste ramme om størstedelen af den uorga
niske kemi. Dens anskuelser, der for en væsentlig del skyldes
S. P. L. Sørensen, J. N. Brønsted og Niels Bj errum, behandles
udførligt og kvantitativt, og der gives talrige eksempler på dens
praktiske følger. I 1958 er det atomkærnernes omdannelser, der
behandles kortfattet og forsigtigt.
Med sin lærebog har Bj errum gjort en monumental indsats i
kemiundervisningen, ikke alene her i landet, hvor den har været
anvendt ved Farmaceutisk Højskole og er lagt til grund for et
antal begynderbøger. Gennem en engelsk, en tysk og en russisk
oversættelse har den fået betydning for den internationale ud
vikling.
Undervisningen i organisk kemi har siden 1915, da Odin T.
Christensens noget gammeldags lærebog i faget blev afskaffet,
været baseret på E. Biilmanns for medicinske studenter bereg
nede lærebog. Et særligt præg har undervisningen dog her fået
gennem fremhævelser, overspringelser og tilknytning til labora
torieøvelser i organisk kemi, øvelser, som de medicinske studenter
ikke har.
Trods den rige udvikling i kemien, der har fundet sted, den
større eksakthed, hvormed den nu doceres, og den foran nævnte
beskedne forøgelse af timetallet, synes førsteårs-kemien ikke at
være blevet synderlig sværere i de 50 år. Man lade sig ikke for
virre af, at det trykte eksamensstof i uorganisk og almen kemi
mellem 1908 og 1958 er forøget med godt 50 pct. Man skal huske,
at Odin T. Christensen betegner sin lærebog som kortfattet og
ikke egnet til selvstudium. Bjerrums fremstilling er anderledes
fuldstændig og velegnet til selvstudium. Det er derfor kun natur
ligt, at man i Bjerrums lærebog fra udgave til udgave sporer en
112