Previous Page  116 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 116 / 363 Next Page
Page Background

til tider næsten hårdhændet udlugning af formentlig mindre

væsentligt stof. Forældede fremgangsmåder, mindre betydnings­

fulde grundstoffer og forbindelser er gået ud. Også interessant

teoretisk stof, således krystallografiens elementer, har måttet vige

for at skaffe plads. Klichéen, at „faget er spændt til bristepunk­

tet", som ofte bruges, når undervisning drøftes, er ikke på sin

plads her.

Den klassiske tradition for, at begynderforelæsningerne i kemi

er udprægede eksperimentalforelæsninger, har altid været holdt

i hævd ved Højskolen. Odin T. Christensen viste ved sine fore­

læsninger over uorganisk kemi lige ved 400 forsøg. Størstedelen

af disse tilhører kemikernes klassiske fællesgods. De danner også

i dag grundstammen i forelæsningsforsøgene. Antallet er dog

reduceret lidt. Mindre væsentlige eksperimenter er gået ud, og

nye forsøgsserier, ofte kvantitative, er kommet til, således over

kolloider, reaktionshastighed, brintionmåling og polarisationspla-

nets drejning. Den pædagogiske værdi af sådanne demonstra­

tioner er betydelig. Men også omkostningerne er store, og ar­

bejdsindsatsen fra læreres og forelæsningsamanuensers side med

at vise, forbedre og gradvis forny disse forsøg kan udenforstående

vanskeligt gøre sig noget begreb om. Få professorer ville dog,

uden alvorlig frygt for resultatet, gå ind for at meddele deres

begynderundervisning som den rene, tørre „kridtkemi" eller, som

foreslået fra visse sider, gå et skridt videre og sløjfe forelæsnin­

gerne — „denne forældede undervisningsform" — til fordel for

„effektive eksaminatorier ved pædagogisk uddannede kræfter".

Hvordan kemien ved Højskolen i dag ville have været stillet,

dersom man i 1908 eller 1914 var slået ind på en af disse veje,

er det fængslende at spekulere over. Bjerrums lærebog ville i alt

fald aldrig være blevet skrevet.

De studerendes laboratorieøvelser optager tre ugentlige øvel-

sesdage å 3 timer fra 10. sept. til 15. maj. Øvelserne omfatter tre

afsnit: simple indledende forsøg, et kursus i uorganisk kvalitativ

analyse og ét i kvalitativ analyse af blandinger, der indeholder

et antal vigtige organiske stoffer. Mundtlige overhøringer og

rapportskrivning forekommer med mellemrum. Analysesystemer-

ne bygger på traditionen fra den store analytiker Barfoeds tid,

113