lunde kunnet følge med tidens og den specielle forsknings krav
takket være en sparsommelig ledelse og Carlsbergfondets velvilje
gennem mange år. I den senere tid har clearingmidler, Marshall-
midler og støtte fra Statens almindelige Videnskabsfond været af
betydning for dets fornyelse. 1918 fik laboratoriet et finmekanisk
værksted, der i dag nok er veludrustet, men for en del med ud
slidte maskiner.
Laboratoriet har i det meste af de 50 år lidt under pladsmangel.
Den var først partiel, men har nu i mange år været total. Ved Høj
skolens grundlæggelse var laboratoriet moderne og stort. Kemien
var populær i 1858. Men allerede i de første 50 år måtte man flere
gange modernisere for at skaffe plads til flere studerende, og 1895
afgaves faget kvantitativ analyse til det ny agrikulturkemiske
laboratorium. Efter endnu en modernisering i 1906—07 havde
undervisningslaboratoriet fået sin nuværende skikkelse og stør
relse, og det konstateredes, „at pladsen nu er godt udnyttet“. Men
det blev hurtigt galt igen. 1916 måtte man foruden de fire øvelses
hold, der var plads til først på eftermiddagen, oprette et hold sidst
på eftermiddagen. Med tiden blev flere sådanne hold nødvendige,
og i tidsrummet 1942—57 har man haft fuld „dobbeltbelægning“
(4 sene eftermiddagshold) i 12 af de 16 år, et selv i dansk højere
undervisning enestående forhold, der har kostet studenter, ama
nuenser og betjente dyrt i form af spredt arbejdstid og deraf føl
gende spildte arbejdstimer.
Det store opsving, den videnskabelige forskning ved laborato
riet tog efter 1914, krævede plads, men forskningens pladsbehov
blev for en årrække dækket i 1922, da laboratoriet fik overladt
7 værelser ud til Bulowsvej, nogle kælderlokaler og to rum ved
siden af auditorium 7, hvoraf det ene indrettedes til forberedelses-
rum for forelæsningsforsøg. Men siden 2. verdenskrig har plads
mangelen både for undervisningen og forskningen været lam-
mende. Alt arbejde på at føre elevøvelserne up to date har måttet
opgives. I 1952—53 gav vi i lånte lokaler 1. års mejeribrugsstu-
derende og nogle veterinærstuderende et kort kursus i titrerana-
lyse og identifikation af organiske forbindelser i stedet for de
sædvanlige øvelser i organisk kvalitativ analyse. Resultatet var
særdeles vellykket, men næste år var der ikke plads til en sådan
117