119 / 363
Ludwig Ebert og englænderen E. A. Guggenheim, hvis senere
fortrinlige arbejder er særlig præget af elevforholdet til Bj errum,
og den store naturstofkemiker L. Zechmeister, for hvem årene
ved laboratoriet betød meget, skønt hovedemnet for hans forsk
ning ikke er hentet her.
Typisk for mange af de videnskabelige arbejder fra laborato
riet er vistnok den karakteristik, Bj errum i 1923 gav af det 20.
århundredes kemi: „at den søger at gøre kemien tilgængelig for
matematisk behandling", men at den tillige er præget af megen
„kemisk bondefornuft".
Højskolen har altid stillet sine medarbejdere frit i valget af
forskningsopgaver. Grundforskningen har ved laboratoriet været
den ivrigst dyrkede. En række arbejder har dog haft udgangs
punkt i problemer fra jordbrugsvidenskaben. Det gælder de klas
siske arbejder af Bj errum, Gjaldbæk, Riehm og Augusta Unmack:
„Om de faktorer, der bestemmer jordbundens reaktion", publi
ceret i Højskolens årsskrift og derfor ofte overset. De er stadig
aktuelle. 1. og 2. afhandling af Bj errum og Gjaldbæk om opløse-
lighedsligevægte af calcium- og magnesiumcarbonater (trykt 1919)
blev 1956 udsendt på ny i engelsk oversættelse af Englands atom
energikommission. Udgangspunkt i jordbruget har også en lang
række arbejder af Hans Clausen, A. Unmack, E. Jensen, A. Tovborg
Jensen og E. Krogh Andersen om mineralerne i ler og om ager
jordens fine og grove uorganiske bestanddele, som man har søgt
at karakterisere præcist med røntgenkrystallografiske metoder og
at bestemme kvantitativt, blandt andet for herigennem at finde
nøglen til nogle af agerjordens egenskaber. Lignende udgangs
punkt har Kr. Højendahls arbejder om, hvorledes forskellige af
grøder modificerer deres eget klima. Den sidste publikation fra
laboratoriet (feb. 1958), første del af Bjerrums monografi om
calciumfosfaternes egenskaber, deres opløselighed og kompleks
dannelse i opløsning, er vel et rent grundvidenskabeligt arbejde,
men har aspekter af afgørende betydning for jordbunds- og gød-
ningslære, knogle- og tandfysiologi.
Laboratoriets kemiske bibliotek var i 1914 ubetydeligt. Det er
nu med sine ca. 190 hyldemeter bøger og tidsskrifter og 60 hylde
meter særtryk et af landets bedste. Instrumentariet har nogen
116