ske Laboratorium har alligevel ikke i de forløbne 100 år båret
noget inferiørt præg i forhold til laboratorier, hvis opgave det er
at uddanne egentlige kemikere. Dette skyldes i første række de
tre mænd, der har ledet laboratoriet i de 91 af dets 100 leveår:
analytikeren Barfoed, der var meget virksom ved Højskolens op
rettelse og ledede laboratoriet til 1887, uorganikeren Odin T.
Christensen, der ledede det til 1914, og Niels Bjerrum, der var
dets leder til 1949, men hvis videnskabelige virke er for mang
foldigt til at kunne karakteriseres ved et enkelt ord.
1925 fritoges Bj errum for at holde eksaminatorier og eksamen
i kemi. Dette varetoges til 1949 af C. Faurholt, J. K. Gjaldbæk og
C. R. Dahm. Bj errum efterfulgtes 1949 som professor i kemi af
Aksel Tovborg Jensen. 1952 udnævntes Kai Pedersen til lektor
i kemi og december 1957 Anders Kjær til professor i organisk
kemi.
Næst de tre første lederes indsats har ét forhold været af afgø
rende betydning, nemlig at man har holdt seks studieklasser
sammen på én højskole i stedet for at sprede dem over flere.
Denne koncentration har givet laboratoriet en størrelse, der mu
liggør en forskning og et videnskabeligt klima, som vanskeligt
kunne tænkes på flere små og spredt beliggende institutter. La
boratoriet kan da også se tilbage på 50 år, hvor det har tilhørt „den
type kemiske laboratorier, der er skabt af Liebig, og i hvilke ung
dommens uddannelse foregår i føling med videnskabeligt forsk
ningsarbejde" (Bj errum).
Det centrale i de unges undervisning i kemi har altid været
forelæsninger og eksaminatorier. Men den forestilling, man kan
danne sig om, hvordan en undervisning var for mange år siden,
må nødvendigvis være ufuldkommen. „Ånden, der levendegør“,
er det ikke så ligetil at genkalde. Fem af de seks studieklasser har
altid fulgt samme undervisning. Landinspektørstuderende har
fået visse lempelser. Fra marts 1958 har veterinær- og mejeri-
brugsstuderende fået en udvidet undervisning i organisk kemi.
Timetallet har ikke undergået megen forandring med årene. Det
var under Odin T. Christensen ca. 130 årligt og har siden tyver
nes slutning været ca. 145. Af timerne har omkring trediedelen
altid været benyttet til eksaminatorier, og hele eksamensstoffet
111