DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

FYSIOLOG ISK BOTAN IK

n d e r v i s n i n g e n

i fysiologisk botanik, der omfatter fysiologisk

planteanatomi og plantefysiologi, udgør et vigtigt led i Højsko

lens uddannelse af kandidater, som i deres videre virke skal be

skæftige sig med planteproduktion, det være sig i landbrug, have

brug eller skovbrug. Planterne er levende væsener, og et ind

gående kendskab til deres anatomiske opbygning, til livsproces-

cernes forløb i plantecellerne, til næringsoptagelsen og forædlin

gen af de optagne stoffer, til energiomsætningen og til vækst

processer og udviklingsprocesser er en uomgængelig nødvendig

hed, når det i mere praktisk betonede videnskaber gælder om at

tolke sammenhængen mellem dyrkningsbetingelser og plantepro

duktionens størrelse. Disse tanker blev gjort gældende, da under

visningen i plantefysiologiske emner indførtes ved Højskolen i

1890, og gyldigheden er endnu større i dag, hvor tørstofmængden

er trådt i baggrunden som den vigtigste værdimåler for produk

tionen, og man i langt højere grad end før lægger vægt på pro

duktionens kvalitet i kemisk, specielt organisk kemisk, og anden

henseende.

Indretningen af den fysiologisk botaniske undervisning, der

dengang også omfattede mikrobiologi, blev i 1890 lagt i hænderne

på den senere så vidtberømte plantefysiolog og arvelighedsforsker

Wilhelm Johannsen. Denne tog straks initiativet til oprettelsen af

et laboratorium, hvor de studerende kunne supplere forelæsnings

stoffet med egne erfaringer ved mikroskopiske undersøgelser og

fysiologiske øvelser, og hvor læreren og eventuelle assistenter

kunne drive forskning indenfor fagområdet. Laboratoriet, der

havde til huse i Højskolens hovedbygning i yderst beskedne loka

liteter til venstre for portens vestibule, stod færdigt i 1894. Først

så sent som i 1903 udnævntes Johannsen til fysiologisk botanisk

professor ved Højskolen. Få år efter, i 1905, flyttede han til Kø

benhavns Universitet, hvor han fik overdraget professoratet i

plantefysiologi, der var blevet ledigt ved Rasmus Pedersens død.

I 1908, hvor den foreliggende korte beretning skal tage sin

begyndelse, havde professor, dr. phil. Frederik Weis haft ledel

135