bevidst arbejde er nu taget op for at ændre disse forhold, og en
del er nået ved fremskaffelse af apparaturbevillinger fra H ø j
skolen og fra forskellige fonds. Det var at ønske, at laboratoriets
annuum til driftsudgifter og nyanskaffelser kom til at overstige
en professors årsløn — et beskedent jubilæumsønske.
Laboratoriets videnskabelige stab består for øjeblikket af en
professor, 3 amanuenser og en fast videnskabelig assistent. Des
uden er der ansat en laborant (gartneruddannet), en faguddannet
betjent (mekaniker) og en laboratoriemedhjælper.
Fra den fysiologiske botaniks tidligste tid ved Højskolen har
anatomi- og fysiologiøvelserne været betragtet som en meget væ
sentlig del af undervisningen. Her får de studerende lejlighed til
at stifte et nært bekendtskab med fagenes vigtigste metoder og på
egen hånd lære, hvordan videnskabens resultater indvindes. De
tidligst afholdte øvelser var, dikteret af pladsforholdene, ikke sær
lig omfattende og ikke særlig talrige; først omkring 1920 efter
laboratoriets midlertidige flytning og i endnu højere grad, efter
at det havde fundet sin blivende plads på Rolighedsvej, blev øvel
serne ført op til en standard, som kunne stå mål med den dengang
bedste på inden- og udenlandske højskoler. Æ ren herfor tilkom
først og fremmest professor Weis, men han må dele den med en
lang række assistenter, som måtte drage det tunge læs med loka
lernes indretning og øvelsernes tilrettelægning. Selv nævner han
i den øvelsesvejledning, der udsendtes i 1925, blandt daværende
og tidligere medarbejdere, der har ydet en indsats ved arbejdet,
mag. sc. Einar Larsen, landbrugskandidat K. A. Bondorff, cand.
polyt. Bertel Krause, mag. sc. Erik J. Petersen, forstassistent A l
fred Gram, mag. sc. Detlev Muller, forstkandidat Jørgen Abell,
dr. phil. Jakob Blom.
I det hele taget gælder det for øvelsesundervisningen, at lærerne
her kommer tættere ind på livet af de studerende og kan yde dem
større hjælp ved studierne, end der kan ydes ved forelæsningerne.
Assistenterne og amanuenserne får gennem deres indsats som
lærere en overordentlig stor betydning for laboratoriets undervis
ningsvirksomhed.
I H jalmar Jensens professortid gjorde stigningen i de studeren
des antal og tredivernes ulyksalige nedskæringsbestræbelser det
140