148 / 363
professor, 3 videnskabelige medarbejdere (amanuenser og assi
stenter) samt 1 teknisk assistent.
Det på laboratoriet udførte forskningsarbejde har gennem
årene været koncentreret om bakteriernes cytologi og formerings-
forhold, antibiotiske mikroorganismer, jordbundens mikroflora,
fritlevende kvælstofbindende bakterier samt den mikrobielle kvæl-
stofbinding i vandløb, indsøer og skovj order.
Erik ] . Petersen.
A RV EL IGH ED SLÆ R E
S
om
o b l i g a t o r i s k
f a g
ved Højskolen er arvelighedslæren af for
holdsvis ny dato. Dette hænger dels sammen med, at faget som
sådant i sin nuværende udformning kun har en 50—60-årig histo
rie, og dels med, at der først ved Højskolens eneste større udvidelse
siden århundredskiftet, i 1919—20, skabtes mulighed for oprettel
sen af et professorat i arvelighedslære.
Forud for dette tidspunkt havde der dog været drevet såvel
forskning som undervisning i faget. Wilhelm Johannsens berømte
undersøgelser over „Arvelighed i Samfund og i rene L inier“ blev
udført i 1890’erne under hans virke som lærer i plantefysiologi
ved Højskolen, og i årene fra 1910 til 1920 afholdt F. Kølpin Ravn
foruden sin ordinære undervisning i plantepatologi også forelæs
ninger i arvelighedslære.
Allerede ved de forudgående overvejelser var man opmærksom
på betydningen af, at der under den nye lærestol i arvelighedslære
ved Højskolen, den første i Danmark, skulle kunne drives både
undervisning og forskning. Der blev derfor ikke blot indrettet et
laboratorium i København, men også som et særskilt efori en for
søgsvirksomhed i Lyngby, idet der ikke var plads til en sådan på
forsøgsmarken i København.
10
145