153 / 363
Højskolens repræsentant i Statens Planteavlsudvalg. Af særlig
videnskabelig betydning var hans undersøgelser over kålbrok,
hvor han klart påviste denne sygdoms afhængighed af jordbun
dens kemisk-fysiske tilstand. Et andet vigtigt arbejde er hans og
L. A. Hauchs afhandling (1913), i hvilken det påvistes, at egens
skudmodning forsinkes stærkt ved meldug-angreb.
Ravn var en dygtig lærer, der forstod at vække de studerendes
interesse for faget og at sammentrænge det store stof, bl. a. i den
fortrinlige lærebog: „Landbrugsplanternes smitsomme Sygdom
me" (1914). Han arbejdede stærkt for en udvidet undervisning
i faget for land- og havebrugere samt for at gøre plantepatologien
til et eksamensfag for de landbrugsstuderende, hvad det ejen
dommeligt nok hidtil ikke havde været. Disse ændringer blev også
optaget i den nye undervisningsplan af 1919, men da denne trådte
i kraft den 1. september 1920, var Ravn afgået ved døden på en
rejse i U.S.A.
Ved siden af sine forelæsninger over plantepatologi måtte Ravn
også varetage undervisningen i arvelighedslære, et fag, som han
fra sin ungdom under Johannsens påvirkning var kommet til at
interessere sig stærkt for. Væsentlig på hans initiativ henlagdes
forelæsningerne over arvelighedslære i 1919 til et særligt profes
sorat.
Carl Christian Frederik Ferdinandsen studerede først jura, men
opgav snart dette fag til fordel for det levende botaniske studium.
Her blev det af stor betydning, at han fik Eugen Warm ing som
lærer. Warm ing havde få år før indført det økologiske studium,
og Ferdinandsen begejstredes for de nye tanker; en direkte frugt
heraf er hans disputats: „Ukrudtsformationer på Mineral jorder"
(1918).
I 1909 tog Ferdinandsen magistergraden og blev derefter knyt
tet til Botanisk Museum, hvor han navnlig kom til at sysselsætte
sig med svampene. Han udgav i disse år sammen med ungdoms
vennen 0 . Winge forskellige mykologiske arbejder.
Den første tilknytning til den praktiske plantepatologi fik
Ferdinandsen, da han ansattes som medarbejder ved det af Kølpin
Ravn i 1914 oprettede „Tilsyn med Plantesygdomme", men først
i 1917 begyndte hans egentlige plantepatologiske virksomhed med
150